Børnearbejde-skandale minder om fortidens Usserød og Hørsholm
Af Anders Dalsager, Hørsholmarkivet
Oscar var ti år, da han startede som fabriksarbejder. Efter skoletid trak hans mor ham ned til den militære klædefabrik i Usserød, hvor han blev set an af en arbejdsleder. Lederens eneste kommentar var, at Oscar ‘fanden smadre mig’ var ‘noget lille.’ Men det hindrede ikke, at Oscar straks efter startede med at arbejde ved tre enorme maskiner.
Børnearbejdere og voksne arbejdere på Den militære Klædefabrik i Usserød, ca. år 1900. Foto: Hørsholmarkivet.
Børn som billig arbejdskraft
I oktober 2024 har avisoverskrifter runget med skandalen om, at børn og unge er blevet misbrugt til at arbejde med livsfarlig asbest i Sønderjylland. Både fagforeningen 3F og myndighederne er gået ind i sagen, for det er naturligvis forbudt. Men der var engang, hvor farligt børnearbejde var lovligt i Danmark. Hvor børn i tusindvis knoklede til lav løn på fabrikkerne. Også i Usserød, hvor 10-årige Oscar Kirstein startede i 1895.
Et kig ind i væveriet på Hørsholm Klædefabrik i oktober 1933. På det tidspunkt var børnearbejdet i fabrikkerne blevet begrænset. Foto: Hørsholmarkivet.
Oscar mistede næsten fingre og arme
På den militære klædefabrik skulle Oscar lægge uld på roterende bånd i de store maskiner. Han fik en fem-minutters introduktion, og så var det bare om at komme i gang. For som mange af de over hundrede andre børn, der arbejdede på klædefabrikken, var hans arbejdstid over 30 timer om ugen. I et tilbageblik fortalte Oscar senere, at det var et mirakel, at han ikke fik arme og fingre i klemme i maskinerne. Ulykker var i 1800-tallet helt almindelige på fabriksgulvet.
Luftfoto af Den militære Klædefabrik i Usserød fra 1930. Bygningerne med hvide mure og mørke tegl stod der også i 1895, da Oscar Kirstein som 10-årig startede på fabrikken. Foto: Hørsholmarkivet.
Fortidens børnearbejdere i arkivet
På Hørsholmarkivet findes der dokumenter og billeder fra de store fabrikker i Hørsholm og Usserød, der frem til 1900-tallet ansatte børn. På billederne smiler børnene, selvom deres liv var fuldt af knokleri. Og i dokumenterne kan vi læse om ofte underernærede, mindre børn fra fattige familier, der blev sat til hårdt og farligt arbejde. Brugen af de helt unge stoppede først i 1913, hvor skolebørns arbejde i industrien blev forbudt.
Tegning af Hørsholm Klædefabrik, 1888. Fabrikken lå omtrent der, hvor gågaden, Trommen og Hørsholm Midtpunkt ligger i dag. Foto: Hørsholmarkivet.
Bedre tider på fabrikkerne
Som voksen blev Oscar Kirstein væver på den militære klædefabrik. Her oplevede han, hvordan stedet blev en god arbejdsplads. Det skyldtes, at fagforeningerne kæmpede bedre forhold frem i lokalområdet. Først på den nærliggende Hørsholm Klædefabrik og senere på Oscars arbejdsplads i Usserød. Men det skyldtes også, at der udviklede sig et tæt forhold mellem de ansatte på den militære klædefabrik, der var ejet af staten.
Det var led i en udvikling i hele Danmark, hvor farligt børnearbejde er blevet uacceptabelt, og hvor der skrides ind, når det opdages. Både i Hørsholm, Usserød og Sønderjylland.
Oscars og fabrikkens historie kan bl.a. findes i Ellen Danstrups bog ‘Den militære Klædefabrik i Usserød’ fra 1987. Fabrikken lukkede endeligt i 1981, men bygningerne er i dag bevarede.
Lægeattest fra 1922, der godkender, at den 14-årige Svend kan arbejde på Den militære Klædefabrik i Usserød. Børn kunne efter 1913 fortsat arbejde på fabrikker når de havde forladt skolen. Dokument fra Hørsholmarkivet.
Læs mere om
Tags: Børn, Den militære Klædefabrik