Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021
En økonomisk katastrofe. Sådan må Hørsholm bys næringsdrivende have følt det, da soldaterne i 1866 blev trukket bort fra Hørsholm. Menige, underofficerer og officerer må have skæppet godt i kassen hos håndværkere, handlende og hos de beboere, hvor nogle af dem havde indlogeret sig. Og mon ikke værtshusholderne på Postholdergården og Amsterdam Kro har nydt godt af den militære tilstedeværelse?
Udviklingen i Hørsholm sogns befolkningstal synes da også at have bekræftet de værste anelser. Det faldt med små 25% fra 1860 til 1870.
Hovedgaden 49 i 1877. I vinduet for neden ses købmand Chr. P. Hansen. Foran porten ses kaffehandler Axel Hansen og naboen saddelmager Merling. Chr. P. Hansen havde først overtaget driften af faderens, Knud Hansens, forretning I 1876.
En politisk katastrofe. Sådan må mange hørsholmere have følt det, da byen i forbindelse med den nye købstadslov, som trådte i kraft 1. januar 1869, gav afkald på retten til at kalde sig købstad. Godt nok havde byen været købstad langt mere af navn end af gavn – men alligevel. Nu var man kun en almindelig landkommune med et sogneråd og en sognerådsformand.
En trøst i det økonomiske mørke må det dog have været, at egnens bønder og proprietærer stadig nød godt af høje kornpriser og langsomt men sikkert var i færd med at udskifte korn med malkekøer og svin. Det gav dem en købekraft, som også må være kommet Hørsholm til gode.
Gårdmand Jørgen Jensen, Tornagergård, Kettinge (1820-1901), dennes søn Peder Nielsen Jørgensen (1852-1925) og Jørgen Jensens 2. hustru Ane Kirstine Pedersen. Fotografiet er taget mellem 1860 og 1865 og viser en af de gårdmænd, hvis øgede indtægter i denne periode sandsynligvis er kommet de handlende på billede nr. 1 til gode. Ja, måske har Jørgen Jensen været låner på Folkebiblioteket for Hørsholm og Omegn.
Men der var da heldigvis også andre lyspunkter.
Hirschholm Distrikts Ugeblad hed datidens lokale avis. Indtil 1. april 1871. Da ændrede den nye redaktør, Theodor B. Andersen, navnet til Hørsholm Avis, og den udkom 3 gange om ugen. Senere hver dag.
I sommeren 1871 udsendtes en opfordring om at yde gaver i form af penge og bøger til et ‘Folkebibliotek for Hørsholm og Omegn’ og i Hørsholm Avis 1. november 1871 kunne sognepræst Chr. Gad meddele, at biblioteket nu havde ca. 600 gode bøger af skønlitterært, religiøst, historisk og landøkonomisk indhold, som kunne lånes fra udlånet i præsteboligen, hver onsdag og lørdag eftermiddag, formedelst 3 mark årlig og 2 mark halv årlig for lånet af to bøger (en skønlitterær og en af de andre). For at tjene til det årlige kontingent skulle en ufaglært arbejder af med 7-8 timers løn.
C. S. Gad, der var sognepræst i Hørsholm 1865-71.
Læs mere om
Tags: Bibliotek, Kulturpolitik