December 2004 prøvegravede museet et 7 hektar stort område i den nordøstlige udkant af Skævinge. Prøvegravningen resulterede i en stor mængde kogegruber, hvoraf langt hovedparten synes at være koncentreret omkring en markant bakketop – Bombakken. I de smalle tracéer som en prøvegravning består af, kunne det ikke afgøres hvorvidt kogegruberne lå i række eller klynger eller hvor mange der var tale om.
Hvad der dog kunne afgøres var, at kogegruberne fordelte sig på tre områder indenfor ca. 1,5 hektar. Helt op ad Bombakken var der tale om kogegruber uden sten, som derfor rettelig bør betegnes ildgruber. På de to andre områder var der tale om kogegruber med brændte sten, som er den gængse type. Ud fra det store antal kogegruber blev det besluttet, at der skulle foretages en udgravning, for derved at få et overblik over det store antal kogegruber. I april 2005 gik udgravningen i gang og det kunne konstateres, at der var 400 ildgruber i forskellige formationer, heriblandt rækker, tæt op ad Bombakken.
Ildgruberne rummede stort set kun trækul; kun én enkelt indeholdt desuden en dyretand. Placeringen af ildgruberne og det store antal gør det oplagt, at der er foregået noget kultisk. C-14 dateringer har påvist, at kogegruberne, noget overraskende, kan dateres til ældre romersk jernalder. Dette resultat er overraskende fordi kogegruber ofte dateres til bronzealder. Hvad bakken rummer eller hvilken rolle, den har spillet i en evt. kult har museet forsøgt at påvise ved hjælp af magnetometer målinger. Desværre uden resultat!
Ved afrømningen af muldjorden på resten af det 1,5 hektar store område med anlæg fra oldtiden fremkom ca. 200 kogegruber af den klassiske type med brændte sten. Ingen af disse lå dog i særlige formationer, og de blev tolket som mere almindelige spor efter bopladsaktiviteter.
På dette stadie synes udgravningen at forløbe planmæssigt. Dog havde vi undret os over nogle gravlignende anlæg, som først kom frem i selve udgravningsfasen. Ved en gennemgravning af to af anlæggene kom der nogle forrustede dimser op, som med god vilje kunne være knive, men udgraveren var endnu ikke sikker på, om der var tale om grave eller blot affaldsgruber. Ved undersøgelsen af det tredje anlæg dukkede der dog både et velbevaret jernspænde og en meget korroderet bronzefibel op – så var vi ikke længere i tvivl om, at der lå en gravplads inden for undersøgelsesområdet, som vi skulle have undersøgt, så hurtigt som overhovedet muligt!
Herefter blev alle kræfter sat ind på at få gravpladsen afgrænset, så det samlede antal grave kunne gøres op. Som udgangspunkt blev det anslået at der var 10-15 grave, og ved en følgende udgravning blev antallet opgjort til 9 sikre grave, samt 2-3 spor efter grave i form af jernknive og et skrinbeslag, som fremkom i mindre anlæg. Gravpladsen skal sandsynligvis dateres til vikingetid (ca. 800 -1066), men det er vanskeligt at afgøre med sikkerhed, da fundene er så fåtallige og relativt dårligt bevaret.
Selve gravene var af meget varierende dybde og konstruktion. Generelt kunne det ses, at jo nærmere man kom toppen af den mindre bakke, som gravene var lagt på, jo mindre var der bevaret: Et stykke nede kunne gravene være op til 30-40 cm i dybden, hvorimod de var 5-10 cm dybe længst op mod toppen. Man kan derfor let forestille sig, at der er forsvundet flere grave gennem årene. Dette ses blandt andet ud fra en jernkniv som lå på feltet, efter at vi havde fjernet muldjorden.
Konstruktionen af gravene kunne bedst iagttages på de dybeste grave. Én af de gravlagte var f.eks. lagt i en bulkiste, dvs. en udhulet træstamme. I en anden grav kunne der ses tre sæt pæle under graven.
Disse må have udgjort én eller anden form for gravkonstruktion, muligvis har de båret et tag hen over den gravlagte, hvorved der kan være tale om en art husgrav? Husgrave kendes hovedsagligt fra Jylland, hvor de er udført i tørv. Graven fra Bombakken kan således være en sjællandsk variant af det jyske fænomen.
Ved udgravningen blev det klart, at bevaringsgraden for genstandene var meget dårlig. Kun knive og mulige bæltespænder kunne genkendes. Ved en følgende konservering blev det klart, at de rustne klumper gemte flere overraskelser, heriblandt to skrinoverfald.

To typiske skrinoverfald. Disse er de eneste rester efter småskrin, som har været gravgave i de fornemste kvindegrave.
Samlet set gemte området ved Bombakken på flere interessante fund, som ikke er almindelige i denne del af Danmark. En gravplads fra vikingetid med flere spændende fund og en stor kultisk ildgrubeplads fra ældre romersk jernalder giver absolut stof til eftertanke.
Litteratur:
Aarsleff, E. & Appel L. 2011: From the Pre-Roman to the Early Germanic Iron Age. I Boye, L. (ed.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. The Royal Society of Northern Antiquaries. Copenhagen 2011
Aarsleff, E. 2005: Bombakken – en hellig høj? NoMus årg 18, nr. 4, s 6-10