Fund af fire teglovne og æltegrav fra Laugøs udskiftningstid
Syd for Laugø fandtes på udgravningerne 2017 forud for den nye Helsinge-bydel Troldebakkerne fire store ovne til teglbrænding. De ser ud til at have været i brug samtidig i årene omkring udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Her skulle adskillige gårde i den store landsby Laugø på få år rives ned og genopføres ‘ude i marken’, åbenbart nu opgraderet med teglmurede tavl mellem bindingsværket.
Oversigt over de fire teglovne og deres indfyringsgruber. Ovnene ligger regelmæssigt med 50 meters mellemrum omkring et lille vandhul. Til venstre ses æltepladsen.
Teglovnene er meget forskellige og afspejler formentlig de individuelle gårdejeres varierende behov.
Efter ovnenes brug er arealet retableret som dyrket mark.
Tæt på teglovnene blev fundet en cirkelrund 6 meter stor cirkelrund stenlægning med et hul i midten. Det er pladsen, hvor man æltede leret til teglproduktionen.
Æltepladsen ved Laugø renses frem.
Æltegraven har formentlig været fælles for alle de bønder, der brændte tegl på stedet.
I midten af stenlægningen har stået en pæl med en lang vandret stang på, hvortil en hest har været spændt for, som er gået rundt og rundt om anlægget og trukket en vogn, hvis hjul har æltet leret, hvor man har tilført passende mængder vand. Mere primitive varianter af æltegrave har bare haft en stud spændt til midterpælen som med sine klove har æltet leret.
Æltepladsen har mod alle odds overlevet ødelæggelse, idet stenene lå delvist oppe i pløjelaget. Måske bliver det muligt at bevare og indpasse stenlægningen som synligt fortidsminde i det nye byggeri som vidne om stedets fortid som bøndernes teglbrænderplads. Derfra er udsigt til 1900-tallets industrielle teglproduktion symboliseret ved Helsinge Teglværks høje skorsten.
Helsinge Teglværk, kun 300 m øst for bondeovnene, blev opført år 1900 af et interessentskab, bl.a. dannet af bønderne i Laugø, og vidner om, at traditionen med teglbrænding på stedet ikke ophørte med bondeovnene. Råmaterialet på stedet er også af prima kvalitet.
Teglbrænding i større stil var nærmest et ”glemt” håndværk efter at opførelsen af klostre, kirker og borge ophørte i 1500-tallet. I 1700-tallet blev det så at sige ”genopdaget”, nu i en helt anden skala. Filantropiske godsejere og præster udgav små skrifter med vejledning til bønderne om, hvordan de selv kunne brænde deres egne mursten.
Det blev særlig aktuelt i forbindelse med udskiftningen, hvor et stort antal gårde skulle rives ned og genopføres udenfor landsbyfællesskabet. Teglbrændingen ved Laugø vidner om, at bønderne stadig foretrak at udføre sådanne opgaver i fællesskab ”inden for råbeafstand”. Bønderne har indtil da ikke haft nogen tradition for at brænde tegl, da deres gårde var opført af bindingsværk med lerklinede tavl mellem tømmeret. Talrige fund af fejlbrændte, sammensmeltede tegl på udgravningen vidner om, at brændingerne langt fra altid er gået planmæssigt.
Se nærmere på teglovnene
Se 3D modeller af ovnene. Hvis du åbner nedenstående pdf filer kan du undersøge teglovnene fra alle leder og kanter. Modellerne er sammensat af over 50 enkeltfotos.
For at du kan se 3D modeller skal pdf åbnes i Acrobat Reader. Virker desværre ikke på mobil.
Hvis det ikke umiddelbart virker på din PC – skal du aktivere 3D-funktionen på computeren:
– Åbn pdf’en >
– Rediger >
– Indstillinger >
– 3D og multimedier >
– Marker afkrydsningsfelt ”Aktiver afspilning af 3D-indhold”.