Salpetermosen syd for Hillerød er en af de arkæologiske lokaliteter, der igennem en årrække har vist sig at gemme på mange forskellige og spektakulære fund fra oldtiden – heriblandt en hjortetaksøkse fra den ældre del af jægerstenalderen, trægenstande fra jernalderen og et moselig fra bondestenalderen.
Et noget anderledes fund fra oldtiden blev gjort i forbindelse med den nyeste forundersøgelse i Salpetermosen, som netop er afsluttet. Det drejer sig om en sumpskildpadde, der blev fundet i en af de søgegrøfter, som blev gravet gennem moselagene. Lagene afslørede, at der på stedet tidligere havde været en mindre sø med stillestående vand – et perfekt habitat for sumpskildpadden.
Skildpadde in situ – som den lå, da den blev fundet i mosen.
Den lille sumpskildpadde blev taget op i præparat og derefter bragt til museet, hvor det netop nu bliver udgravet med henblik på en konservering.
Foto er taget i forbindelse med udgravningen. Skildpaddeskjoldet er stabiliseret, så den nedre del kan udgraves. Æggene ligger i skildpadden på dette foto.
De foreløbige undersøgelser har vist, at der er tale om et næsten komplet fund – kun hovedet mangler. Det har også været muligt at kønsbestemme sumpskildpadden, da der inde i den lå 6 æg. Den lille skildpaddehun er død om sommeren, inden hun kunne nå at lægge sine æg ved søens bred.
Et foto af de 6 æg, efter de er fjernet fra skildpadden.
Sumpskildpadden kom til Danmark i løbet af den ældre del af jægerstenalderen, da klimaet bliver mildere og uddør i begyndelsen af bondestenalderen, hvor temperaturen igen falder og sommeren derved bliver for kold til, at sumpskildpadderne kan lægge deres æg.
I Danmark er sumpskildpadder primært fundet på Sjælland og nogle af disse er tidligere er fundet i Museum Nordsjællands område. Senest blev der fundet et sumpskildpaddeskjold i Pårup ved Helsinge i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse i 2007 – og nu 10 år senere kan der føjes endnu et af disse forholdsvis sjældne fund til museets samling.
Europæisk sumpskilpadde (Emys orbicularis). Foto af Vladimir Patras, wikimedia.org