Nye undersøgelser på Tårsbakke ved Blistrup har lokaliseret velbevaret bronzealderbebyggelse fra samme tid som den nærliggende høvdingegrav Ludshøj.
Tidligere udgravning af området
I 1994 havde Gilleleje Museum en undersøgelse forud for opførelsen af virksomheden Persano ved Blistrup. Her blev fundet et antal kolossalt store lertagningsgruber fra yngre bronzealder (1100-700 f.Kr.). Gruberne var op til 10 meter store og 2 meter dybe i flere faser, som antydede en nærliggende bebyggelse af usædvanlige dimensioner. Fund af digler fra bronzestøbning antydede en boplads med funktioner ud over det rent landbrugsmæssige.
Fra udgravningen ved Persano 1994. En af de usædvanligt store lertagningsgruber er gennemgravet med maskine. Størrelsen antydes af personerne på billedet!
Digel fra bronzestøbning fundet på udgravningerne 1994, hvilket viser, at man selv har fremstillet sine bronzeredskaber på pladsen.
På den markante bakketop syd for stedet ligger gravhøjen Ludshøj, der inden den blev afgravet i 1800-tallet formentlig var Nordsjællands største gravhøj. Den indeholdt en stenkiste med et usædvanligt rigt inventar af bronze og guld fra yngre bronzealder, som var en høvding værdigt.
Ludshøj, der knejser ved et naturligt vadested. Før afgravningen var den muligvis Nordsjællands største gravhøj.
Mod nord, ved Ølshøj, nedlagde man i yngre bronzealder et lurpar og et sæt kvindesmykker af bronze. Mod øst, ved Højelt, er ligeledes fundet et moseofret sæt kvindesmykker. Mod vest, ved Kolsbæk, er fundet en lang række jordovne mellem to gravhøje fra yngre bronzealder. Alt peger således imod en bebyggelse af særlig karakter, måske en høvdingeresidens fra yngre bronzealder i området omkring Blistrup.
Inventar fra den formodede høvdingegrav i Ludshøj fra ca. 1000-800 f.Kr.: Bronzesværd med hornbelagt greb og bronzebeslag til et pilekogger. Ragekniv med guldomviklet greb, dragtnål af guld, guldpincet, dobbeltknap af guld.
De store lertagningsgruber ved Persano med masser af bopladskeramik tydede på, at selve bebyggelsen ikke lå langt derfra. Et godt bud var det langstrakte markante bakkedrag Tårsbakke øst for Persano. Yngre bronzealders mennesker yndede at bo højt til vejrs i modsætning til den efterfølgende jernalder, hvor husene gerne lå på grænsen mellem eng og ager.
Arkæologisk prøveundersøgelse på Tårsbakke
I 2016 blev det muligt efter aftale med ejeren at foretage en arkæologisk prøveundersøgelse på Tårsbakke for at få syn for sagn. Undersøgelsen blev finansieret af Museum Nordsjælland som del af det igangværende forskningsprogram om yngre bronzealder og ældre jernalders bebyggelse. Ejeren, der også er entreprenør, kunne levere maskinkraft til undersøgelsen.
Undersøgelsen gav en overflod af anlægsspor, dels i form af stolpehuller til mindst to huse på toppen af bakken, dels gruber med brændt ler, der kunne tolkes som ovne ell. lign. Mod øst kom et stort område med jordovne og udrømmede kogesten.
Gruber fra Tårsbakke med masser af brændt ler, måske ovne?
Jordovne og lag med udrømmede kogesten fra bopladsens østlige del.
Som noget helt specielt var der bevaret hegnsgrøfter fra forskellige indhegninger, hvoraf den ene tilsyneladende har været lerklinet. Det er første gang man i Gribskov Kommune finder spor af hegn fra oldtiden, idet disse normalt plejer at være pløjet i stykker. Mest spændende syntes en formodet brandtomt, hvor man har jævnet mængderne af aske og brændt ler ud over tomten.
Formodet brandtomt: Stolpehullerne fra huset fortsætter ind under et 10 m bredt askelag mod øst.
I dette brandlag blev fundet et næsten helt lille bæger med knopper omkring randen. Man har formentlig ved branden koncentreret sig om at redde dyrene ud og ikke nået at få inventaret med.
Miniaturelerkar med fine små knopper rundt langs randen. Måske en drikkekop?
En detektorafsøgning af jordbunkerne omkring brandtomten gav en hel og fin bronzecelt, der er en arbejdsøkse.
Bronzecelt (arbejdsøkse) fundet i det udrømmede askelag fra brandtomten.
Det er første gang i Gribskov Kommune at en sådan økse er fundet i bopladssammenhæng. De 12 øvrige fund af celte stammer alle fra moseofre. Bronze har antagelig været så kostbart, at det under normale omstændigheder blev omsmeltet, når det var udtjent. I dette tilfælde har man formentlig ikke fundet den i askedyngen.
Sådan har celten været skæftet. Øsknet på den ene side har man brugt til at surre øksen fast til skaftet.
Museum Nordsjælland vil nu ansøge Kulturstyrelsen om midler til en udvidet undersøgelse af den spændende lokalitet. Kulturstyrelsen har en pulje til erosionstruede fortidsminder, og erosionen er i dette tilfælde pløjning, idet fortidsminderne ligger under et kun 25 cm tykt muldlag, og da hegnsgrøfterne f.eks. i nogle tilfælde kun er 2 cm dybe, skal der ikke meget pløjning til, før væsentlig information kan være tabt for altid. Lokaliteten giver en for Nordsjælland unik mulighed for at kortlægge strukturen af en boplads fra yngre bronzealder med velbevarede huse og hegn. Brandtomtens udrømmede askelag gemmer måske også rige muligheder for at undersøge landbruget, idet husets kornlagre kan ligge bevaret i forkullet form. Endelig vil man måske komme nærmere en afklaring af, om det virkelig er Ludshøj-høvdingens residens, vi har fat i…