Forhistoriske fund på Flyvestation Værløse – stenalder- og jernalderbopladser
Museum Nordsjælland har netop afsluttet de arkæologiske undersøgelser af to bopladser i Sydlejren på Flyvestation Værløse. Bopladserne blev fundet i efteråret 2015 ved forundersøgelsen af i alt 10 hektar af Flyvestationen.
Området ejes af staten, der ønsker at dele af det gamle militærområde skal rumme nye boliger. På størstedelen af de 10 hektar var der ingen væsentlige arkæologiske fund, men på to afgrænsede arealer blev der fundet spor efter huse samt ildsteder og keramik. De egentlige udgravninger af bopladsfundene er foretaget denne sommer.
Ved udgravning af stenalderboladsen blev der fundet dele af fint ornamenterede lerkar som dette skår, der forsigtigt renses for sand.
Jernalderbopladsen knytter sig til en række af vigtige fund, der tidligere er udgravet i nærområdet. Fund der til sammen viser, at landskabet omkring Flyvestation Værløse har været særdeles værdsat i store dele af forhistorien. De tidligere fund tæller bl.a. rigt udstyrede grave fra jernalderen, hvor gravgaverne omfatter prestigegenstande som drikkeglas og bronzekar importeret fra Romerriget.
Stenalderbopladsen ligger vestligt i Sydlejren på det højtliggende terræn umiddelbart syd for landingsbanerne. Her blev der undersøgt spor efter huse, hvor de lodretstillede stolper, der har båret taget, var fikseret med usædvanligt kraftige stenpakninger. Det var nødvendigt med støtte fra stenpakninger for at holde tagstolperne på plads i den sandede undergrund. På grund af gode bevaringsforhold for keramik har dele af fint ornamenterede lerkar ”overlevet” de ca. 5.500 år fra dengang bopladsen var beboet og frem til i dag.
Det afrensede lerkarskår fra stenalderen med tydeligt indridsede ornamenter bestående af lodrette streger.
Jernalderbopladsen ligger ligeledes højt, men i den østlige del af lejren, med smuk udsigt over Måløv og Værebro Å. Undersøgelserne viser, at der over en periode på nogle hundrede år lå 10 langhuse med tilhørende småbygninger. Det er endnu ikke klarlagt, om alle langhusene har afløst hinanden, eller om der har været flere langhuse på samme tid. Måske kan spørgsmålet besvares, når der kommer resultater fra kulstof-14 dateringer af forkullede plantedele fra stolpehullerne. Husene fra bopladsen er af en type, der normalt er omkring 1.500 år gamle.
Jorden fra udgravningen af grubehuset gennemgås nøje for oldsager. I baggrunden ses den tidligere flyvestations kontroltårn.
Ud over de store langhuse har der været en lille arbejdshytte på bopladsen, et såkaldt grubehus. Fund af en tenvægt, en jernkniv og flere vævevægte i grubehuset viser, at det blev benyttet til fremstilling af tekstiler, der var en værdifuld vare i jernalderen. Der er også fundet ildsteder og affald, f.eks. små dele af lerkar, der viser glimt af det daglige liv på bopladsen.
Tenvægt af sandsten fundet i grubehuset. På tenvægtens ene side ses tre svage indridsninger, hvis betydning ikke er kendt – måske markerer de tenevægtens vægt eller angiver hvor tenvægten skal placeres på pinden for at opnå optimal balance?