Gå i kongernes fodspor og smag på historien i Grønholt Vang

For første gang nogensinde inviterer Museum Nordsjælland og Naturstyrelsen nu familier med på en særlig vandretur i Grønholt Vang, hvor UNESCO-verdensarv, fortidsminder, natur og bålmad smelter sammen til én oplevelse.

Gå i kongernes fodspor og smag på historien i Grønholt Vang

For første gang nogensinde inviterer Museum Nordsjælland og Naturstyrelsen nu familier med på en særlig vandretur i Grønholt Vang, hvor UNESCO-verdensarv, fortidsminder, natur og bålmad smelter sammen til én oplevelse.

Søndag den 4. oktober mellem klokken 11 og 14.00 danner Grønholt Vang rammerne om en perfekt familieoplevelse. Her vidner gamle jagtveje og hulveje i skoven om fortidens jagt og færdsel. Jagtvejene i skoven er en del af det nordsjællandske Parforcejagtlandskab, der på grund af sin unikke bevaringstilstand er anerkendt på UNESCOs liste over verdensarv.

Museum Nordsjælland og Naturstyrelsen Nordsjælland er denne dag gået sammen om at gøre kulturarven og naturen i Grønholt Vang levende.

Vores ambition er at gøre verdensarven nærværende og forståelig for alle. Ved at kombinere arkæologi, biologi og lokale traditioner som bålmad, skaber vi en oplevelse, hvor historien ikke bare fortælles, men mærkes. Og så bliver det forhåbentlig bare virkelig spændende og hyggeligt.

Liv Appel, arkæolog og sitemanager på Parforcejagtlandskabet, Museum Nordsjælland.

Et tværfagligt og familievenligt dyk ned i historien

Liv Appel er en af de to guider på turen i Grønholt Vang og hun får selskab af biolog Lise Vølund fra Naturstyrelsen Nordsjælland. Sammen tager de deltagerne med på en 2-3 km lang vandring gennem den farvestrålende efterårsskov.

De snorlige jagtveje skærer sig gennem Grønholt Vang og giver de perfekte rammer for en vandretur. Foto Naturstyrelsen

De to fagfolk, der til daglig samarbejder for at bevare og formidle det enestående velbevarede jagtlandskab fra 1600- og 1700-tallet, vil desuden give et indblik i områdets natur og andre fortidsminder. Herunder gamle hulveje, en mølledæmning samt kulmiler fra dengang, der holdt kulsviere til i de nordsjællandske skove.

Afslutning med bålhygge og spejderånd

Turen slutter ved shelteret ”Ravnereden” i det sydvestlige hjørne af Grønholt Vang, hvor spejdere fra Fredensborg gruppen står klar til at servere smagsprøver på mad og drikke tilberedt over åben ild.

Turen slutter ved Ravnereden, hvor lokale spejdere fra Fredensborg laver mad over bål. Foto Naturstyrelsen

Turen samt mad og drikke koster 95,- pr. person og der er kun sat et begrænset antal billetter til salg. Find billetter her.

Det nordsjællandske parforcejagtlandskab

  • Ordet parforce er fransk for ”med magt”.
  • Det var en jagtform, hvor kongen og hans ryttere med en stor flok hunde jagtede et bytte, typisk en hjort, indtil det var udmattet og kunne dræbes.
  • For bedre at kunne komme gennem jagtområdet anlagedes et system af snorlige veje gennem skovene.
  • Parforcejagtområdet er unikt og velbevaret i Nordsjælland, og har siden 2015 været på listen over UNESCO verdensarv.
04. oktober 2026

Vandretur med bålmad i Grønholt Vang

11:00 - 13:30

Læs mere

Hvad skal vi lave i efterårsferien? 

(U)hyggelige, spændende og historiske aktiviteter for både store og små.

Historisk familievandring med arkæologiske pauser

Gå tur i smuk natur – undervejs møder I arkæologer, der fortæller om historiske kulturspor.

Leder du efter inspiration til oplevelser i sommerferien?

På alle vores museer er der noget at opleve, lave og lære hele sommeren.

Start sommeren på Hillerød Bymuseum med morgenbrød, byhistorie i børnehøjde og hygge på tværs af generationer.