Disse forundersøgelser sker hvor der oftest skal bygges. På området vil der blive gravet søgegrøfter med godt 12 meters mellemrum med en gravemaskine.

Arkæologerne går efter maskinen og kigger, opmåler, registrere, graver små huller og muligvis bliver der fundet spor efter oldtiden. På den baggrund udpeges de områder til reelle udgravning.

En tidlig martsmorgen, hvor der stadig var frost på jorden, var Museum Nordsjælland på forundersøgelse nord for Helsinge. Denne forundersøgelse var lidt anderledes. Et stor stykke jord som tidligere havde landbrugsareal var opkøbt til naturgenoprettelse. Opgaven museet var sat på, var at forundersøge udvalgte vådområder. Dette var en interessant opgave, da disse våde områder kan have meget forskelligt at byde på. De våde områder har været brugt igennem hele oldtiden og ofte med gode bevaringsforhold for knogler og alt det som ellers forsvinder på tør bund.

Denne morgen stod museets arkæologer ved et mosehul hvor den sorte mosetørv var var helt sammensunket. Altså den oprindelige dybe mosetørv, var blevet til et nedbrudt mørkt kompakt lag at grave i. Der lå spredte sten gennem lagene, alle forskellige i farver, størrelser og former. Sten ligger ikke naturligt i mosen, men vil været lagt ud af mennesker, derfor var opmærksomheden skærpet.

Blandet stenene lå pludselig en tidlig senneolitisk dolk (dateres til omkring 2400 f.kr), kendt for sit lange slanke lancetformet udseende. Denne genstand var et sjældent syn og et meget fantastisk fund. Den unikke genstand har i tidernes morgen krævet utrolig præcision, erfaring, samt tid at formgive. Flinthuggeren som fremstillede dolken har brugt en helt særlig teknik, trykfladeteknikken, for at skabe disse små fine afslag på hele genstandens flade. Der er ikke blev slået direkte med en hård sten, men f.eks. har man brugt et stykke hjortetak som mellemled for at presse de små afslag af.

Dolkens form er efterligning af dolke af kobber eller bronze som kendes fra syd-og central Europa. Metaldolkene havde den meget tynde klinge man kun kunne genskabe ved brug af den raffinerede presseteknik på flinten. Disse fine flintdolke har ikke været brugsgenstande, men et pralestykke, som man kunne blære sig med og signalerede høj status blandt de andre mennesker.