Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Slotsruiner og sandflugt – historisk vandring ved Asserbo slotsruin og Tisvilde Hegn

september 21 : 14:00 - 16:30

125 kr.

Tag med på historisk vandring søndag d. 21. september. I dag er Tisvilde Hegn smuk, kuperet skov og det er svært at forestille sig, at der for 200 år siden lå et helt bart landskab med flyvesandsklitter og lyng efter en klimakatastrofe.

På denne smukke efterårsvandring vil arkæolog Kjartan Langsted og historiker Jon Voss fortælle om sandflugten, sandflugtsbekæmpelsen og skovrejsningen i området – og der bliver også plads til spændende fortællinger om Asserbo Slotsruin.

I en kort periode i 1100-tallet var Asserbo et kloster, men et egentlig slot eller en borg blev det aldrig til. Snarere en stor herregård, der har haft prominente ejere som Oluf Oxe og Poul Laxmand. Museum Nordsjælland har et indgående kendskab til området, fordi landsbyen Torup ved Asserbo i slutningen af 1500-tallet blev dækket af sand og dermed indskrev sig i den arkæologiske historie som et af Danmarks bedst bevarede arkæologiske fund fra denne periode.

Selveste Frederik den 7. påbegyndte udgravningen af Asserbo – kun to dage efter han havde underskrevet Grundloven. Mange år senere fandt arkæologerne mange spændende levn, som der er også er mulighed for at høre mere om under denne vandring.

I Torup ses i dag omridset af to gårde fra den forsvundne landsby og den historiske vandring er dermed også fyldt med fortællinger om livet i området i tiden før sandflugten. Hør f.eks. om hvordan gårdene ikke havde skorstene, men et hul i taget, hvor røgen kunne sive ud og lyset komme ind – vinduer var der nemlig heller ikke!

Praktisk

Dato: Søndag d. 21. september, kl. 14.

Mødested: P-pladsen ved Asserbo Slotsruin.

Længde og varighed: Turen er ca. 5 kilometer lang og varer ca. 2 timer

Pris: 125 kr. + billet gebyr. Køb billet på Nationalparkbooking. Der er begrænsede antal pladser.
Køb billet i god tid. Arrangement aflyses, hvis der er solgt under 15 billetter.

Turen foregår i forholdsvist friskt tempo. Hunde i snor er velkomne.

Guider

Jon Voss er museumsinspektør og historiker ved Museum Nordsjælland. Han arbejder blandt meget andet med bevaring af værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Han er også særligt interesseret i økohistorie, herunder for eksempel skovhistorie, fiskerihistorie og jagtens historie.

Kjartan Langsted er arkæolog og museumsinspektør hos Museum Nordsjælland. Han har en særlig viden om middelalder arkæologi, landsbyer, købstæder og en forkærlighed for borgbebyggeri. Desuden har han beskæftiget sig med vandsystemer og vandets påvirkning af landskaber og bebyggelser.

Detaljer

Dato:
september 21
Tidspunkt:
14:00 - 16:30
Pris:
125 kr.
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Asserbo Slotsruin
Bisp Absalons vej 28
Frederiksværk, Asserbo 3300 Danmark
+ Google Maps

MENU