- Denne begivenhed er allerede afholdt.
AFLYST Parforcejagtlandskabet fejrer UNESCO-jubilæum med hestevogn og hjortejagt

Kære deltager i fejringen af parforcejagtlandskabets 10 års jubilæum,
Arrangementet er desværre aflyst.
Det er virkelig ærgerligt, at vi efter flere måneders forberedelse er nødsaget til at aflyse vores arrangement i morgen på Eghjorten Naturlegeplads i anledning af parforcejagtlandskabets 10 års jubilæum som UNESCO verdensarv og UNESCOs 80 års jubilæum i Danmark.
Vi havde glædet os til at fejre parforcejagtlandskabet, men vejret er vi desværre ikke herre over.
DMI varsler voldsomt vejr med kraftig regn og blæst over landet, og det betyder, at heste, ryttere og hestevogne ikke kan deltage, som ellers annonceret. Vi må derfor desværre aflyse arrangementet i morgen, men håber, at det kan afholdes på et senere tidspunkt.
Vi sender en mail til alle, der var tilmeldt morgendagen arrangement, når vi kender den nye dato. Ønsker du ikke at modtage en sådan, så send os en mail på post@museumns.dk.
Som et plaster på såret tilbyder vi alle, der har bestilt billet til arrangementet, gratis entré på Hillerød Bymuseum lørdag d. 4 oktober. Der er varmt, rart og tørt, når regnen trommer mod taget og børnene kan frit lege i Tidens gade, der er indrettet med butikker fra Hillerød i 1930’erne, 40’erne og 60’erne. Gå på jagt på museet og deltag i en lille skattejagt eller tegn og mal de mange historiske motiver, som blot venter på kreative børnehænder.
Hillerød Bymuseum er åbent fra kl. 11. – 16. lørdag d. 4. oktober. Vis blot din billet til Parforce-arrangementet til museumsværten ved ankomst.
Aflyst
Der er oplevelser for både børn og voksne lørdag d. 4. oktober, når Museum Nordsjælland og Naturstyrelsen Nordsjælland inviterer til 1700-tals stemning, ryttere til hest, hestevognskørsel og jagt på ‘kronhjorte’ i skoven nord for Hillerød.
Museum Nordsjælland og Naturstyrelsen Nordsjælland markerer en dobbelt fejring: I 2025 er det 80 år siden, at UNESCO blev grundlagt – og 10 år siden, at det nordsjællandske Parforcejagtlandskab blev udnævnt som UNESCO Verdensarv.
Programmet for dagen har aktiviteter for både børn og voksne. Den skønne naturlegeplads Eghjorten danner rammerne – og herfra kan I tage ud i skoven og finde ‘hjorte’ eller nyde de smukke heste og deres ryttere i ægte 1700-tals kostumer.
Program
➤ Hestevognskørsel
Få en hestevognstur rundt i området.
➤ Opvisning med historiske ryttere
Oplev 1700-tals ryttere og heste.
➤ ‘Hjortejagt’ for børn
Find bronzehjorte gemt i området
➤ Parforce vandretur
Tag med historiker Jon Voss på vandretur. Vi vandrer igennem den smukke skov på de små stier for at finde en af de gamle parforcejagtveje – når det lykkes, kan I høre om hvordan landskabet blev indrettet til parforcejagt og om selve jagten, der var et storslået, dødbringende skuespil – som set med nutidens øjne var barbarisk. På vejen tilbage til Eghjorten fortæller vi om, hvordan skoven har ændret sig dramatisk efter parforcejagtens tid, og om nogle af skovens vigtigste træarter.
Vandretur starter kl. 11 og tager 1 – 1,5 time. Vi mødes ved Naturskolen (den sorte bygning ved Eghjorten). Der er begrænsede antal pladser, så husk at reserver billet. Nogle af stierne er snævre og mudrede – tag gummistøvler eller vandtætte sko på.
Praktisk
Sted: Bag Naturbasen Eghjorten, Jespervej 309, 3480 Fredensborg. Bus nr. 307 stopper lige ved Eghjortens P-plads.
Dato: lørdag d. 4. oktober, kl. 10-13.
Pris: Gratis – men der skal reserveres gratis biletter til både børn og voksne på YourTicket.
Billet kan indløses til en chokoladekiks ved fremvisning på dagen på Eghjorten.
➤ Arrangementet er udendørs, så husk varmt tøj, der passer til vejret.
➤ Hunde kan medbringes, men skal være i snor og under kontrol, da der er heste med ryttere til stede ved arrangementet.
Arrangementet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen Nordsjælland, Historiske rideruter, Den danske UNESCO-nationalkommission og Museum Nordsjælland.
10 års jubilæum
I juli 2015 blev Parforcejagtlandskabet i Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave udnævnt til UNESCO Verdenskulturarv pga. sin velbevarede og enestående universelle betydning. De snorlige jagtveje, der blev designet af Christian d. 5 er nemlig et avanceret system gennem den vilde nordsjællandske natur. Med hjælp fra dygtige folk og tidens mest sofistikerede matematiske videnskaber, skabte kongen et ideelt landskab til at drive parforcejagt. Ved at anlægge dette landskab kunne han vise, at han var en magtfuld konge, der herskede over både mennesker, dyr og natur.

80 års jubilæum
I 2025 er det 80 år siden, at UNESCO blev grundlagt internationalt og i Danmark i kølvandet på to frygtelige verdenskrige. Grundtanken var og er, at kun ved at opbygge en fælles forståelse for andre nationers kulturer og synspunkter på et demokratisk grundlag kan en varig fred sikres.
I dag er dét formål mere relevant end nogensinde før. Værdier som ytringsfrihed, respekt for alle menneskers værd, god uddannelse til alle og bevarelse af natur- og kulturarv skal fortsat være grundpiller i UNESCOs arbejde på verdensplan.
Læs mere om Den danske UNESCO-nationalkommission.

