- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Jul på Hillerød Bymuseum

Lørdag d. 22. og søndag d. 23. november inviterer vi til en weekend med julemagi for hele familien i det fine gamle Hillerød Bymuseum.
Julepynt og julelege
Museet er smukt pyntet op og atter engang finder kaffenissen sig til rette i den gamle købmandsbutik i Tidens Gade – så alle kan opleve en del af Hillerøds julehistorie.
♥ Hjælp os med at lave det flotteste nisselandskab
♥ Vær med til at pynte op med julestjerner
♥ Lav din egen marcipangris
♥ Pynt julekager
♥ Farvelæg og skriv julekort
♥ Skyd nisser afsted med nissekatapulten
♥ Og meget mere, der skruer op for den gode julestemning.
Gløgg, søde sager – og julegaver
Vores butik har åbent og sælger æbleskiver med syltetøj og flormelis, samt gløgg, så der også er noget til den søde juletand. I butikken har vi flotte gammeldags juleklippeark og andre små fine ting og sager, der måske vil gøre sig godt under juletræet og som mandelgave.
Praktisk
Sted: Hillerød Bymuseum, Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød. Museet ligger 800 meter fra Hillerød Station.
Dato: Lørdag d. 22. og søndag d. 23. november, kl. 11. – 16.
Entré: 60 kr. for voksne. Gratis for børn og unge under 18 år.
Parkering: Batzkes Bakke og ved Slots Bowl.
Bemærk at nogle aktiviteter koster et mindre beløb at deltage i.
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.

