- Denne begivenhed er allerede afholdt.
International Fyrdag

Lørdag d. 16. august er det International Fyrdag, hvor fyrtårne i hele verden åbner dørene for publikum. Derfor holder Museum Nordsjælland selvfølgelig også åbent på Nakkehoved Fyr. Den internationale Fyrdag er en fast og ikke mindst hyggelig tradition og skaber samhørighed mellem verdens mange fyrtårne.
Alle interesserede kan høre historien om Nakkehoved Vestre og Østre Fyr – og se de to smukke fyr, hvoraf det ene stadig er et aktivt fyr.
Gå på opdagelse i udstillingen og hør historierne om de tragiske skibsforlis ud for den nordsjællandske kyst, inden fyret blev bygget. Eller om forlis der skete, fordi lysene i fyret var slukket. Endelig er der selvfølgelig mulighed for at tage turen til toppen af Vestre fyr og nyde udsigten over Øresund.
Program
11.00: Den International Fyrdag åbnes, og der kan købes Fyrkage og kaffe.
12.00: Harmonika orkesteret TUTTI spiller op til sang og dans.
14.00: Tag på orienteringsløb med KFUM-spejderne Gilleleje. Der er præmier til alle deltagere og orienteringsløb er både for børn og voksne.
Der kan købes frokost sandwich, øl, vin og vand – og den ganske særlige Fyrkage. Overskud fra salg går til Nakkehoved Fyrlaug.
Praktisk
Udendørs arrangement er gratis – entré på Nakkehoved Fyr: voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis.
Arrangeret af Nakkehoved Fyrlaug og Museum Nordsjælland.
Foto: Peter Leschly, Photosbypeter.
