Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Hørsholm Museumsdage – Havefest

maj 30 : 11:00 - 16:00
65kr.

Historiske lege, udklædning og ringridning i museumshaven

To dage med leg og historie for store og små i smukke historiske rammer. Museum Nordsjælland inviterer til historisk havefest i museumshaven bag Hørsholm Egns Museum.

Udklædning

Store såvel som små kan klæde sig ud som konger og dronninger på museumsdagene. Hørsholm Egns Museum er den gamle forvalterbolig til det nu nedrevne Hirschholm Slot og det er derfor ganske passende, at iklæde sig smukke store kjoler, jakker og parykker: alle ligner de dem, som hoffet iklædte sig på det hedengangne Hirschholm Slot.

Nordens Versailles – og PH

I selve udstillingen om Hirschholm Slot er det muligt at blive klogere på det slot, der var kendt som Nordens Versailles og se gamle møbler fra slottet og sågar en af de overdådige lysestager. Eller man kan gå på opdagelse i udstillingen om lysets mester, PH.

Historiske lege

Udenfor i den hyggelige museumshave, står kurvehestene klar til ringridning og vores frivillige hjælper til med masser af historiske lege i løbet af dagen.

Mad & drikke

Der sælges snacks og drikkevarer, som kan nydes ved de opstillede borde og bænke eller i Museumshaven.

Praktisk

Tid: Lørdag d. 30. og søndag d. 31. maj, kl. 11-16.

Pris: Gratis adgang for børn og unge under 18 år. Voksne 65 kr. Børn kun i følge med voksen. For årskortholdere er der fri entré.

Sted: Hørsholm Egns Museum, Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm.

Parkering: Ridebanen eller ved de fire parkeringspladser foran staldbygningen på Folehavevej.

Bemærk at nogle aktiviteter koster et mindre beløb at deltage i.
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.
Det er ikke tilladt at medbringe hunde.

Hørsholm Museumsdage

Hørsholm Museumsdage er dedikeret til den gode museumsoplevelse for de mindste. Fordelt over flere dage i løbet af året inviterer Hørsholm Egns Museum indenfor – og udenfor – til en række arrangementer for børn og barnlige sjæle.

Havefest, maskeværksted og kroneværkssted er bare nogle af de aktiviteter, børnefamilierne i Hørsholm og omegn kan se frem til, når Museum Nordsjælland afholder Hørsholm Museumsdage.

Detaljer

Arrangør

  • Museum Nordsjælland

Sted