- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hørsholm Museumsdage – Fægtedag

Lær at fægte som en ægte konge på Hørsholm Egns Museum og prøv kræfter med fortidens kampkunst. Lørdag d. 5. juli besøger Frederiksborg Historiske Fægteklub haven bag museet. I de smukke grønne omgivelser genskaber de europæisk historisk kampkunst og lærer fra sig af de bedste tricks til både store og små.
Kom og mærk de tunge våben og se om du kan løfte dem længe nok til rent faktisk at bruge dem i en iscenesat kamp. Hvem ved, måske får du smag for at lære mere?
Køb dit helt eget træsværd i museumsbutikken og pynt det med tusser – så I er klar til kamp.
Praktisk
Tid: Lørdag d. 5. juli, kl. 11 – 14. Hørsholm Egns Museum har åbent til kl. 16.
Pris: Gratis adgang for børn og unge under 18 år. Voksne 40 kroner. For årskortholdere er der fri entré for kortindehaver, samt en voksen ledsager. Børn kun i følge med voksen.
Sted: Hørsholm Egns Museum, Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm.
Bemærk: Arrangementet aflyses ved kraftig regn.
Frederiksborg Historiske Fægteklub
Frederiksborg Historiske Fægteklub fokuserer på middelalderens og den tidlige renæssances kampkunst. De dyrker kamp med middelalder sværd og langsværd, samt brydning.
Foreningen træner i Hillerød og du kan læse mere på deres hjemmeside Frederiksborg Historiske Fægteklub og deres Facebook gruppe.
Hørsholm Egns Museum klar med masser af børneaktiviteter
Hørsholm Egns Museum inviterer indenfor til en række arrangementer for børn og barnlige sjæle. Havefest, udklædning, fægtning, og kroneværkssted er bare nogle af de aktiviteter, børnefamilierne i Hørsholm og omegn kan se frem til de kommende måneder, når Museum Nordsjælland afholder Hørsholm Museumsdage.
