Gilleleje Museum åbner for ny sæson lørdag d. 12. april.
På besøg i Gilleleje? Slå vejen forbi Gilleleje Museum. Tag børn og bedsteforældre med på en spændende rejse gennem historien. Besøg den gamle skolestue, hvor pulte og kridttavler tager jer tilbage i tiden. En oplevelse, der skaber samtaler på tværs af generationer.
Tag på ferie som i 1950’erne og 1960’erne – se et meget lille sommerhus og ferielejlighed.
Få indblik i fiskernes hårde og farlige liv på naturens betingelser i Skibshallerne. Gå rundt i de små stuer i Det Gamle Fiskerhus. Lær om jødernes dramatiske flugt fra Gilleleje i oktober 1943, og se en af de joller, som blev brugt til flugten.
Gilleleje Museum er et godt start- eller slutpunkt for ture rundt i Gilleleje. I den smukke frugthave kan I slappe af og nyde omgivelserne. Cafeen sælger kaffe, te, saftevand og kage og I er også velkomne til at medbringe egen mad.
I kan også gå tur ad Fyrstien til Nakkehoved Fyr.
➤ Åbent kl. 11-16 fra lørdag d. 12. april. Weekender, helligdage og skoleferier fra påskeferien til efterårsferie, samt alle dage i august.
➤ Østergade 20, 3250 Gilleleje. Museumsværten kan kontaktes på 6181 5837 i åbningstiden.
➤ Entré: voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis.
➤ Omvisning efter aftale. Kontakt museet post@museumns.dk / 7217 0240.
➤ Ingen parkering ved museet, brug byens parkeringspladser. Kort stop ved museets indgang tilladt for handicappede og gangbesværede.