Find ‘guld’ med detektor i museumshaven

Tag børn og børnebørn i hånden og søg efter guld med rigtige detektorer under de krogede træer i den smukke gamle museumshave i hjertet af Gilleleje. ‘Guldet’ kan efterfølgende veksles til en rigtig børnevenlig skat i museumsbutikken.
Det er gratis at søge efter guld i museumshaven, men ønskes der adgang til Gilleleje Museum skal der købes billet. Børn og unge under 18 år har dog – som altid – gratis adgang til museet i selskab med en voksen.
Praktisk
Dato: Lørdag d. 9. maj, kl. 11- 13.
Sted: Gilleleje Museum, Østergade 20, 3250 Gilleleje.
Entré: Voksne 60 kr. Børn og unge under 18 år gratis. Børn kun i følge med voksen.
Parkering: Ved stationen eller ved P-pladser på havnen, da museet desværre ikke råder over egne parkeringspladser. Kort stop ved museets indgang tilladt for handicappede og gangbesværede.
