Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Digital byvandring: I Modstandsbevægelsens fodspor

maj 4

Free

– kan du knække frihedskoden?

I anledning af 80 året for Danmarks befrielse inviterer Museum Nordsjælland på en ny digital byvandring gennem Hillerøds gader – og ind i fortællingerne om en by og livet under Danmarks besættelse.

’I Modstandsbevægelsens Fodspor’ er en tankevækkende vandring gennem midtbyen, hvor lokalhistorierne vækkes til live. Undervejs møder du fortællinger om svære valg, mod, håb og fællesskab – lige dér hvor historierne udspillede sig.

Den kendte tidligere DR-journalist, Preben Lund, som i årtier talte danskerne gennem over 30.000 radioaviser på DR, har indtalt lydvandringen og sikrer, at du er i godt selskab hele vejen.

Ved hvert stop skal du finde en brik i en skjult sætning – inspireret af modstandsbevægelsens hemmelige kommunikationsformer og til sidst kan du måske knække frihedskoden. Men pas på… stikkeren lytter!

Praktisk

Dato: Tilgængelig fra d. 3. maj 2025, og resten af maj måned.

Adgang til lydvandringen sker fra din egen mobiltelefon via frihedskoden.dk.

Aldersgruppe: Egnet for voksne og familier, børn fra ca. 12 år.

Pris: Gratis – deltag, når det passer dig.

Varighed: Det tager ca. 1,5 time at gå turen, der er ca. 4 km.

Oplevelsen er udarbejdet af Museum Nordsjælland i anledning af 80-året for Danmarks befrielse med støtte fra Kulturministeriet og Hillerød Kommune.

Medlemmer af Hillerøds modstandsbevægelse samlet med venner og familie foran Vognmandens lade. Foto Hillerød Lokalhistoriske Arkiv.

Detaljer

Dato:
maj 4
Pris:
Free
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

MENU