Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Befrielsesfejring i Gilleleje

maj 4 : 16:00 - 20:30

Free

I anledning af jubilæet for Danmarks befrielse søndag d. 4. maj står Gilleleje og Omegns Museumsforening, Gribskov Arkiv, Museum Nordsjælland, Gilleleje Kirke og Gilleleje Bibliotek sammen om at fejre denne historiske begivenhed med et stort befrielses arrangement. Der er noget for alle aldre og mulighed for at få et historisk indblik i en af Danmarkshistoriens mest skelsættende dage.

Dagen byder både på en gudstjeneste og foredrag, men også på en film om befrielsesdagene i Gilleleje og fællessang. Arrangementet fortsætter til ud på aftenen, hvor Borgmester Bent Hansen holder tale og frihedsbudskabet fra ’45 vil lyde. Næsten som var du selv til stede på den glade aften i 1945, vil opførelsen af et lille egnsspil sende tankerne tilbage til de glade timer og minutter efter budskabet lød og danskerne strømmede ud på gader og stræder. Aftenen sluttes af med klaverspil, mens mørket sænker sig over fiskerbyen.

Program

Gilleleje Kirke

16.00 – Eftermiddagsgudstjeneste i Gilleleje Kirke.

Gilleleje Bibliotek

17.30 – Foredrag med museumsinspektør Søren Frandsen – optakten til film om befrielsesdagene, Gilleleje Bibliotek på trappen.
17.50 – Film om befrielsesdagene i Gilleleje, Gilleleje Bibliotek på trappen.
18.00 – Alsang på Gilleleje Bibliotek. Musik ved Erik B. Jensen.

Middag

18.30 – Mulighed for spisning i Bolværket og Gilleleje Bymidte.

Torvet i Gilleleje

20.15 – Gilleleje og Omegns Museumsforening byder velkommen på torvet i Gilleleje.
20.20 – Tale ved borgmester Bent Hansen.
20.34 – Frihedsbudskabet afbryder talen – radio fra et vindue.
20.40 – Tableau med egnsspil, hvor mørklægningsgardiner rives ned, lys i vinduer og skål.
20.45 – Egnsspillet fortsætter, hvor folk vælter ned på gaden med flag i hånden, liv og musik.
21.00 – Afrunding på festen m. klaverspil af Kristine Thorup.
21.30 – Museumsforeningen siger tak for i aften.

Som optakt til dagen er der foredrag onsdag d. 30. april kl. 19 med historiker Thomas Tram Pedersen på Gilleleje Bibliotek: En ende på krigen. Billeder fra dengang Danmark blev frit. Arrangør Gribskov Folkeuniversitet.

Praktisk

Sted: Gilleleje Kirke, Gilleleje Bibliotek, og torvet i Gilleleje.

Dato: Søndag d. 4. maj, kl. 16.- 21.30.

Pris: Gratis

Arrangører: Gilleleje og Omegns Museumsforening, Gribskov Arkiv, Museum Nordsjælland, Gilleleje Kirke, Gribskov Folkeuniversitet og Gilleleje Bibliotek.

Foto: Engelsk jeep ved Gilleleje Kro på Vesterbrogade omgivet af lokale borgere og frihedskæmpere. Kredit: Gribskov Arkiv.

Detaljer

Dato:
maj 4
Tidspunkt:
16:00 - 20:30
Pris:
Free
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangører

Museum Nordsjælland
Gilleleje og Omegns Museumsforening
Gilleleje Bibliotek
Gribskov Arkiv

MENU