Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Åbent hus på arkæologisk udgravning i Horneby

november 15 : 14:00 - 15:00

Museum Nordsjælland inviterer til åben udgravning lørdag d. 15. november – kom og hør om de interessante fund, der kan spores helt tilbage til ældre stenalder og frem til 1700-tallet.

Museum Nordsjælland foretager i disse dage en arkæologisk udgravning bag Køromgården i Horneby, fordi der skal bygges 46 nye boliger i træ. Arkæolog Jeppe Boel Jepsen viser rundt ved udgravningen, viser fund, fotos og planer – og fortæller om undersøgelsens mange resultater.

Praktisk

Dato: Lørdag d. 15. november, kl. 14 – 15.

Pris: Voksne 50 kr. + billet gebyr. Køb billet på YourTicket. Der er begrænsede antal billetter.

Mødested: Vi mødes ved Hornebyvej 71, 3100 Hornbæk.
Parkering bag den nedlagte gård på nummer 71.

Bemærk: Publikum får rig mulighed for at komme tæt på udgravningerne, så godt fodtøj/gummistøvler og tøj efter vejrforholdene er nødvendigt, området er mudret og vådt at færdes i.

Ikke egnet for kørestolsbrugere og for gangbesværede.

Der er ikke toiletfaciliteter på marken og hunde er ikke tilladt.

Gammel nedlagt gård gemte på 10.000 år gamle spor fra mennesker

Arkæologerne udgraver lige nu resterne af Hørhavegård, Køromgårdens forgænger. Hørhavegård blev nedlagt og flyttet ved udskiftningen af landsbyerne i sidste halvdel af 1700-tallet, men sporene efter bygningerne, brønde og affaldsgruber findes endnu og det er dem, der lige nu har arkæologernes opmærksomhed. Især brøndene har givet spændende fund fra 1600 og 1700-tallet, hvor museet ikke alene har fundet glaseret keramik og porcelæn, men også hverdagsting såsom hvæssesten og lerpotter.

Området bag gården ligger langs den i dag lukkede Hornbæk fjord. Den sidste rest af fjorden er Hornbæk sø. Langs denne fjord har museet ved undersøgelsen fundet spor af mennesker fra ældre stenalder, 8.000 f.Kr, og fra yngre stenalder, 2.600 f.Kr., og fra yngre bronzealder, ca. 800 f.Kr.

Detaljer

MENU