Januar 2020, Parforcejagtlandskabet på frimærke

2. januar 2020 lancerede PostNord en ny frimærkeserie med fem af de syv danske verdensarvslokaliteter som motiv. Heriblandt Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, der på frimærket til 30 kr. er repræsenteret med et luftfotografi af Kongestjernen i Store Dyrehave og silhuetten af en kronhjort.

De øvrige fire frimærker gengiver monumentet i Jelling, Kronborg Slot, Christiansfeld og Stevns Klint.