7. december: Sul til jul – og til andre tider

Af Pernille Pantmann

Grisen er en del af den danske juletradition. Flæskestege, sylte, medisterpølser osv. er for mange en del af julen, hvad enten de indgår i selve julemiddagen eller juledagenes store frokoster. Slagtningen af julegrisen var tidligere en del af de tidligste juleforberedelser på landet. Men også før den kristne jul har grisen spillet en rolle ved fester og mærkedage, i hvert fald er der talrige eksempler på ofrede grise fra jernalderen.

I Nordsjælland er grise således en væsentlig del af de dyreofringer, som kendetegner perioden fra ca. 500 f.Kr. til ca. 500 e.Kr.
Et kildevæld i Salpetermosen, under det kommende supersygehus ved Hillerød, var formentlig meget vigtigt for jernalderens bønder, sikkert i kraft af den konstante strøm af rent vand. I hvert fald har man omkring 300 e.Kr. ofret både lerkrukker og adskillige grise i tilknytning til kilden. Grisene var typisk repræsenteret ved hoveder og fødder, måske er resten af dyrene blevet spist ved et festmåltid i tilknytning til ofret?

Lignende eksempler med hoved og fødder kendes fra flere nordsjællandske offerfund. Et træk som i øvrigt også kendes fra ofringen af andre husdyr i perioden. I andre dele af landet er griseofre fra denne periode ikke så almindelige som i Nordsjælland, og det har fejlagtigt ført til en forestilling om, at grisen ikke var vigtig som offerdyr.

Hvis man imidlertid nærstuderer den nordiske mytologi, er der flere eksempler på, at den kastrerede gris, galten, spillede en vis rolle. Således er der historien om Særimer, en fortryllet galt, som brugtes i køkkenet i Valhal som kilde til evigt og rigeligt frisk flæsk for de faldne krigere. Når man skar lunser af siderne på Særimmer, voksede kødet straks frem igen. Og ifølge samme mytologi havde frugtbarhedsguden Frej en galt kaldet Gyldenbørste, som havde svinebørster af det pure guld. Den kunne løbe hurtigere end en hest og gennem luft og over vand. Overalt hvor galten kom, kunne den lyse omgivelserne op.

Måske ligger forklaringen af griseofrene i, at de kunne knyttes både til hellige måltider og til fejring af frugtbarhed og høst. Så nok er grisen knyttet til julen, men måske har traditionen med at spise grisen til store fester i virkeligheden rødder længere tilbage i tiden.

Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.

Gris på et julekort fra 1912.