18. december: Overtro i julen

Af Ida Rosenstand Klahn

Folkemindesamleren Anders Uhrskov fortæller om den megen overtro, der var forbundet med julen på de nordsjællandske gårde i 1800-tallet.

Inden jul skulle avlsredskaberne på plads, så heksene ikke skulle få fat i dem, eller endnu værre, så Jerusalems skomager ikke skulle sætte sig på dem. Jerusalems skomager var et hvileløst genfærd, der, som straf for at have jaget Jesus bort engang denne ville hvile sig op af et skomagerhus, var dømt til evig vandring. På julenat måtte Jerusalems skomager hvile, og hvis en bonde havde ladet sin plov stå ude julenat, så risikerede bonden, at genfærdet satte sig på ploven, hvorefter der i fremtiden kun ville vokse ukrudt, hvor den pløjede.

Der måtte ikke slibes knive, for så skulle der dø et kreatur inden fasten. Man slog korsets tegn i sædekornet, og i stalddøren og ved gæssene skulle der skæres et kors med kniven, så heksene ikke fik magt over kreaturerne og gæssene, hvilket kunne betyde, at man ikke kunne lave smør af køernes mælk, eller der ikke kom gæslinger. Man sørgede også for at være ekstra gavmild mod gamle koner, som man mente besad trolddom. Der blev sat lidt risengrød ud til både lænkehunden og nisserne.

Når man juleaften spiste risengrød af det store fælles lerfad, gjaldt det om at holde ud, for den som først holdt op med at spise, ville dø først. Det gjaldt også om at passe på, at lysene ikke brændte ud eller slukkedes i utide, for det var et varsel om død inden næste jul. Efter måltidet lod man maden stå på bordet, så nissen kunne spise deraf i nattens løb. Den mand i byen der først fik fodret sine heste julemorgen, ville få hestene til at trives bedst. Ingen måtte dog nærme sig stalden julenat, for klokken tolv rejste alle dyrene sig op for at hilse Jesusbarnets fødselstime.

I julen blev alle fremmede, der kom til gårdene, beværtede, for det hed sig, at ‘julen måtte ikke bæres ud’. Ingen måtte gå derfra uden ønsket om en glædelig jul. Alt dette blev betragtet som en nødvendig betingelse for, at heldet og lykken kunne tilsmile tilværelsen på gården i det kommende år.

Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.

Plov fra omkring år 1900. Det var vigtigt at få plovene indenfor julenat, så onde magter ikke fik fat på dem. Foto: Kirsten Rykind-Eriksen.