17. december: Julebukkene fra Salpetermosen

Af Maria Berg

Til julen hører den lille julebuk formet i halm. I 17- og 1800-tallet kom julebukken på besøg juleaften og lavede løjer, og hvis man gav den øl og julegodter, tog den det onde med sig. På den måde sikrede bukken lykke og velstand til husstanden.

Julebukken kommer på besøg. Postkort af B. Dahlerup.

Bukke har også i oldtiden skabt lykke og sikret velstand til nordsjællænderne. Syd for Hillerød har der i oldtiden været en stor sø, Salpetermosen, som i dag er vokset til. I kanten af søen har arkæologerne udgravet 6000 år gamle spor efter fiskeri med fiskegærder og ruser i flere omgange, senest i efteråret. I udgravningerne er der dukket flere gedekranier op, som oprindeligt er blevet lagt ud i søen som madding for at lokke fisk som gedder og aborrer til. Resten af de slagtede dyr blev måske spist til en festlig lejlighed. I hvert fald har bopladsens beboere, takket være bukkene, fået velstand og lykke i form af fisk og kød i gode mængder.

Ligesom julebukken er en del af folketroen i nyere tid, er der også eksempler på, at geder blev brugt i forbindelse med tro – eller overtro – i oldtiden. For nylig blev der i Helsinge fundet rester af et hus fra yngre jernalder, hvori der lå et husoffer af dyreknogler, heriblandt rester af geder. Og i en mose ved Tibirke blev der i 1942 fundet flere ofrede dyr og lerkar fra ældre jernalder, også var der geder blandt knoglerne. Ofrene viser, at gederne også spillede en stor rolle i jernalderen.

Gederne har altså haft stor betydning til hverdag og fest i oldtiden – ligesom julebukken i 1800-tallet og halmbukken vi nu bruger til jul.

Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.

Læs mere om de arkæologiske udgravninger i Salpetermosen forud for anlæggelsen af det nye Supersygehus i Hillerød Syd.

Ét af gedekranierne fra fangstpladsen i Hillerød.