20. december: Julebagværket

Af Ida Rosenstand Klahn

Folkemindesamleren Anders Uhrskov fortæller, at i dagene op til jul havde pigerne på de nordsjællandske gårde i 1800-tallet travlt med at brygge og bage.

Enhver gårdmand fik i julen en tønde rug på møllen. Man bagte rugbrød, som blev sat i ovnen tidligt om morgenen, og efter tre timers tid blev de taget ud og lagt med overskorpen nedad på sengene, så de ikke skulle revne indeni. Om aftenen blev de sat ind i forrådskammeret, og dengang kunne rugbrødet holde sig friskt i flere uger.

Derefter var det tid til sigtebrødet, som skulle i ovnen i to timer. Der blev brugt gær til sigtebrødet, så man skulle have brygget forinden bagningen. Sigtebrødet var kun noget, man spiste til højtid og fest. Det blev foræret til gårdens karle, drenge og piger, og derfor var det ikke et sjældent syn i juledagene, at se de unge mennesker på vej til deres hjem med brød under armene.

Den vigtigste bagning – for børnene i hvert fald – var pebernødderne. De blev lavet af en rest af sigtedejen – udtalt ‘sejtedæjen’, blandet med sirup eller puddersukker. Pebernødderne var meget hårde og drøje. Klejner blev også bagt på nogle af gårdene. Om formiddagen til juleaften bagte man æbleskiver af bygmel, som blev spist med lidt puddersukker på. På gårdene bagtes æbleskiverne lillejuleaften i så stor en mængde, at de kunne holde helt til nytårsaften. Det krævede dog lidt god vilje fra den spisende at nyde en otte dage gammel æbleskive, men ikke desto mindre gik æbleskiverne som varmt brød.

Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.

Lerfade som dette blev anvendt af landbefolkningen i Nordsjælland. Fadet er fra slutningen af 1600-tallets Hillerød. Fra Museum Nordsjællands samling.