13. december: Hånden på væggen

En dag i starten af 1940’erne kom Alfred forbi et stendige, hvor hans opmærksomhed blev fanget af en flad sten, hvor der var indhugget et billede af en hånd. Over håndens udstrakte fingre var der også indhugget fire vandrette streger. Alfred var chauffør for Karen Blixen og tog stenen med til Rungstedlund for at vise den til sin arbejdsgiver. Karen Blixen blev så fascineret af stenen, at hun fik konstrueret et beslag, så den kunne hænge på væggen bag døren i en mellemgang overfor hendes arbejdsværelse. Den spinkle hånd og de fire streger over fingrene må have talt til forfatterindens fantasi.

Håndtegnssten er et særligt sjællandsk fænomen. De er er fra midten af yngre bronzealder og er omtrent 3.000 år gamle. Ud af de 19 kendte sten fra Danmark stammer de 16 fra Nord- og Nordvestsjælland. En håndtegnssten er en helleristning, som altid består af en indhugget, stiliseret hånd med fem fingre. Tommelfingeren kan både være afbilledet udstrakt eller nedadbøjet som på stenen fra Rungstedlund. Over fingrene er der næsten altid fire parallelle streger, som kan have forskellig længde.

Den fulde betydning af håndtegnsstenene kendes ikke, men sikkert er det, at de har haft en symbolsk betydning i forbindelse med dødekult. Håndtegnssten er oftest fundet i gravhøje, hvor de er brugt som låg eller sidesten i små stenkister, hvor urner med de brændte ben af mennesker var placeret. Det unikke fund af fire håndtegnssten i et kulthus ved Venslev nær Jægerspris viser, at håndtegnet i bronzealderen blev tilskrevet en stærk kraft, der enten skulle beskytte de døde eller de levende.

Karen Blixen Museet på Rungstedlund er netop i disse dage i gang med at give håndtegnsstenen en fremtrædende placering i udstillingen. Den indhuggede hånd og de fire streger taler stadig til vores fantasi.