12. december: Den gyldne mandel

Af Tim Grønnegaard

Tæt ind mod jul, hvor de fleste af museets arkæologer skuttede sig inde i kontorernes varme, var vi to mand, der brugte de få lyse timer til at prøvegrave marken ved Østergade i Helsinge, hvor Gribskovs nye administrationshus skal ligge. På den sydlige del af området dukkede der en større boplads med spor af ganske mange huse op. Det var et godt fund, men de største forhåbninger havde vi til en flot, knejsende bakke, hvorfra der var vid udsigt over store dele af Helsinge.

Da mulden på bakken blev fjernet med en gravemaskine, dukkede der en masse nedgravninger op, hvoraf nogle havde form som grave. Vi er dog ofte blevet skuffede, så forhåbningerne var ikke store. Men da metaldetektoren slog ud på én af de gravlignende gruber, begyndte julesagligheden at brede sig. Udslaget skyldtes en meget flot 10 cm lang broche af sølvblik, som stammer fra 400-årene. Der var nu ikke længere tvivl om, at vi havde fundet en gravplads. Den første nordsjællandske gravplads i 15 år. Vi nåede at undersøge to grave inden jul, hvoraf den ene gemte på den fine broche og den anden gemte et sæt af lerkar, der formentlig har været hensat med mad og drikke til den dødes videre færd.

De to kar blev taget op i præparat, så de kunne udgraves under mindre vinterlige omstændigheder på museet. Museets konservator, der udgravede karrene, kom en dag ind på mit kontor og udbrød: ‘Jeg troede, du havde undersøgt graven med en metaldetektor!’

I sin hånd holdt hun et fint stykke afklippet ringguld, der lå på bunden af det ene lerkar! Guldet må være lagt der sammen med fødevarerne som en art betalingsmiddel for transporten til det hinsides. Selvom mandler i ris á la mande næppe er gaver til det hinsides, så synes vi nu alligevel at guldet, som var gemt i maden, mindede om en mandelgave. Vi følte i hvert fald, at museet havde fået den gyldne mandel til jul det år.

Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.

Ringguld på ca. 1,5 cm i diameter. Foto: Phillip Nørgaard.