5. december: Blokfløjten i kanalen

Hvad enten man tænker på musikeres, som f.eks. Michala Petris, evner til at spile blokfløjte eller ens egne noget mere primitive forsøg, så er det et instrument, som de fleste kender til. Der har eksisteret fløjter gennem de sidste mange tusinde år, men regulære blokfløjter kendes først fra jernalderen, og de var især populære op gennem 16- og 1700-årene. I Nordsjælland har vi flere arkæologiske fund af fløjter fra middelalderen og renæssancen, men her er tale om små, simple fløjter lavet af rørknogler fra fugle.

Blokfløjten fra kanalanlægget ved Selskov, også kaldet Svenskegrøften, dukkede op i 1985, hvor man havde renset kanalens bund op for slam. To skoledrenge på udflugt fra Hillerødsholmsskolen fandt en dyreknogle med fire huller i de opgravede bunker. De viste knoglen til deres lærer, som sørgede for, at den blev overdraget til museet, hvor man konstaterede, at der var tale om en fløjte.

Den er ca. 20 cm lang og er lavet af en knogle fra en kronhjort, som man har udhulet og skåret til. Præcis, hvornår fløjten er fra, kan ikke siges med sikkerhed. Men eftersom kanalen anlægges i 1570’erne er fløjten i hvert fald fra tiden efter, sikkert 1600- eller 1700-tallet. Den tolkes gerne som et uheldigt tab, som ejeren ikke genfandt, men den egentlige årsag til at fløjten endte i kanalen, finder vi nok aldrig.

Selve kanalanlægget, som går fra Store Gribsø i nord til kommunegrænsen mod Allerød i syd, byder kun sjældent på fund. Museet har faktisk ingen andre registreringer af fund, som er dukket op ved jordarbejder i kanalen. I øvrigt er de eksisterende dele af kanalen i dag fredet, hvorfor mængden af jordarbejder er begrænset, så den ene fløjte bliver næppe til flere, men man kan aldrig vide.