Af Hans Jørgen Winther Jensen
Efter en periode med løfter om et kommende forår i marts 1942, kom vinteren tilbage i anden halvdel af marts. Først i form af isslag. Kold regn strømmede ned, og der lagde sig et tommetykt isslag overalt. Det gik hårdt ud over datidens moderne infrastruktur – telefon- og elektricitetsnettet. Flere egne i Nordsjælland var uden strøm. Det gjaldt især Nordkysten. Og der meldtes således om 15 telefoncentraler, der havde måttet lukke i Nordsjælland.
Et stærkt billede på kuldens greb om Danmark var det, at Hørsholm Avis 18. marts kunne melde, at to storebæltsfærger havde siddet fast i isen et helt døgn, uden at isbryderne havde kunnet få dem fri.
Det skulle gå fra slemt til værre. 19. marts kunne Hørsholm Avis melde om vinterens værste snestorm. Nu gik det også ud over togdriften. Fra Rungsted Kyst Station meldtes således ved ti-tiden, at der kun var kommet et tog fra København, og at man ikke havde haft forbindelse med Helsingør. Rutebilen mellem Hørsholm og Rungsted kørte normalt.
Postbudene havde hårde dage. Ikke alene var vejene spejlglatte. Der lå også høje snedriver, som skulle forceres med cyklen og den tunge posttaske; men hvis togene gik, kunne de nyhedshungrende hørsholmere indtage deres daglige nyhedsdosis, selvom klokken var blevet over 18, før avisen dumpede ind ad brevsprækken. Så måtte postbudene finde sig i lange arbejdsdage.
21. marts var der dog en bedring i situationen. Og som man kan se af fotografierne, var tiden til at nyde sneen kommet 22. marts.
Strandvejen 22. marts 1942 efter snestormen. Hørsholm Lokalarkiv.
Børn nyder de høje snedriver 22. marts 1942 for enden af Fugmannsvej i Hørsholm. Hørsholm Lokalarkiv.
Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.