Af Maria L. Berg
Julekager, julefrokost, julemad. Jul og mad hænger uløseligt sammen, og det er ofte forbundet med meget faste traditioner. Traditionernes lange historie handler ikke kun om at spise alle lækkerierne, men også om at give til andre – hvad enten der er tale om almisser, at give lænkehunden ekstra sul eller at holde nissen i godt humør.
Men hvor langt tilbage kan vi følge traditioner og skikke? Så længe der skrevet om det, kan vi følge det med sikkerhed, sværere bliver det i oldtiden, hvor der ikke findes skriftlige kilder. Og dog, for oldtidens mennesker har alligevel efterladt små historier til os om deres traditioner, selvom vi selv er nødt til at tolke dem ud fra de arkæologiske fund.
I museets udstilling i Elværket i Hillerød ‘Ad Libitum’ er sådan en historie fortalt gennem fundet af to bunker dyreknogler, der blev udgravet i en mose ved Hillerød. Vores tolkning af fundet er således: For omkring 1700 år siden besluttede man, at flere køer og får skulle slagtes. Noget af kødet skulle gemmes og måske spises til et festmåltid, men benene, kranier og ribben blev givet til guderne. Om årsagen skyldtes politiske årsager, sociale bagtanker, en tak eller en bøn til guderne, kan vi kun gisne om. Til disse handlinger har der sandsynligvis knyttet sig en større begivenhed, for eksempel et festmåltid eller en anden større social sammenkomst. Knoglebunkerne, som de ser ud i dag, syner ikke af meget, men omregnes den slagtede kødmængde til nutidens ‘kuvertberegning’, svarer de to ofringer omtrent til 940 kuverter for den ene ofring og 450 kuverter for den anden.
De to ofringer er bare eksempler, der findes flere af samme slags i hele Nordsjælland, endda i hele landet. Fundene fortæller os, at traditioner har været vigtige – også i oldtiden, og at samme tradition har været udbredt og kendt i hele befolkningen i jernalderen, på samme måde, som julens traditioner er for os i dag.
Knoglebunke under udgravning i Hillerød Syd. Et moderne drænrør har lige strejfet fundet, som ellers har ligget urørt hen i 1700 år.