5. december: En nordsjællandsk 1700-talsstrid om julestuer

Af Kristoffer Schmidt

Christian 6. betragtes som den danske konge, der med ‘Forordning om Sabbattens og andre helligdages tilbørlige helligholdelse, 12. marts 1735’ (kendt som Sabbatordningen) fik indført obligatorisk kirkegang på søn- og helligdage.

Forordningen indeholder imidlertid også andre bestemmelser, herunder et noget vagt defineret forbud mod afholdelse af de såkaldte julestuer og andre årlige sammenkomster. Julestuer kan bedst beskrives som en slags festivitas eller sammenkomster, hvor folk drak sig fulde og deltog i, hvad særligt 1700-tallets pietistiske præstestand betragtede som, uanstændige og hedenske julelege ofte med seksuelle undertoner.

Julestuerne var egentlig ulovliggjort tidligere under den danske enevælde, men lige netop Christian 6.s forordning fik amtmanden for Frederiksborg og Kronborg Amter, Friedrich von Gram, til at udstede en bekendtgørelse, hvori det advaredes, at ingen under højtider eller søndage: ‘maa tage sig frihed at øve nogen slags letfærdig og forargelig Spil og Læg, hvad enten det maatte være om Julen og kaldes Jule-læg eller om Fastelavn og kaldes Fastelavns Løben eller om Sommeren og kaldes Sommer i Bye-Riden’. Forbrød man sig mod disse bestemmelser, ville Gram straffe lovovertræderne med pengebøder eller ‘med straf paa Kroppen’.

Forordningen synes ikke at have haft den nødvendige effekt på de nordsjællandske bønder, der fortsatte med deres hedenske lege. I 1739 blev to bønder sat på vand og brød i to dage med en efterfølgende tur på træhesten, fordi de under en julestue havde spillet præst og degn. I 1753 blev en lignende straf eksekveret over for tre personer, der første juledag havde bragt en af julelegene ind til gudstjenesten i Blistrup Kirke.

Der findes adskillige eksempler på sådanne straffe, som på den ene side illustrerer myndighedernes forsøg på at slå ned på julestuer og lignende sammenkomster. På den anden side afslører de mange sager, at den nordsjællandske landbefolkning ikke lod sig knægte af forordningen. Man var ganske enkelt villig til at risikere en hel del for en god julestue.

Maleri af C.A. Lorentzen fra 1814 forestillende en scene fra Ludvig Holbergs Julestuen. Foto: Statens Museum for Kunst.