24. december: december på Nordsjællands gamle gårde

Juleaftensdag fik man ingen middagsmad, men når æbleskiverne var bagt, vankede der ofte et par stykker til hver af folkene. Senere, når man i mørkningen var færdig med arbejdet udendørs, vaskede man sig og tog søndagstøjet på. Det var en regel, at alle skulle have rent linned på juleaften. En omgåelse af denne fordring kendes fra et gammelt ordsprog: ‘Renlighed er en god ting, sagde kællingen, hun vendte sin særk juleaften.’

Derefter gik man ind i stuen og satte sig højtideligt til bords og ventede på at få midaften. Måltidet bestod af et varmt, nykogt grisehoved med hjemmelavet sennep og sigtebrød.

Senneppen var malet i et lerfad med kærnemælk ved hjælp af en kanonkugle. Når pigerne skulle male sennep, sad de gerne på en stol og fik med en vuggende bevægelse af benene kanonkuglen til at rotere i lerfadet, så den knuste sennepskornene. Samtidig havde de begge hænder fri til andet arbejde. Til maden blev der drukket brændevin og til eftermad spiste man æbleskiver. Til sidst blev der sunget nogle salmer og klokken syv begyndte det egentlige julemåltid.

Museum Nordsjælland ønsker alle en rigtig glædelig jul!

Lerfad med sennepslod (kanonkugle), der blev anvendt af kvinderne, når de skulle fremstille senneppen til det nykogte grisehoved.

Særken fremstillet af lærred var en lang løsthængende underbeklædning med ærmer, der blev trukket over hovedet. Den fungerede som kvindernes almindelige hjemme- og arbejdsdragt. Uden på særken havde man et livstykke – en ærmeløs strikket trøje med knapper – og et skørt.