Af Christina Seehusen
Mellem Slotssøen og Slotsgade i Hillerød løber et par ganske små stræder. Ét af dem hedder Cecilie Lillemors Stræde og et andet Murer-Tonnys Stræde. Disse to stræder er navngivet efter et par lokale helte, som begge var aktive modstandsfolk under 2. verdenskrig. De blev efter krigen gift med hinanden, men det er en anden historie. Her skal det handle om en arkæologisk udgravning, Museum Nordsjælland foretog i det lille smalle stræde, opkaldt efter modstandsmanden Murer-Tonny.
Spor af det ældste Hillerød
Da Hillerød Kommune skulle have gravet en rende i Strædet i forbindelse med rørlægning, fik Museum Nordsjællands arkæologer mulighed for at undersøge, hvad der måtte gemme sig under jorden af fortidsminder og informationer om byens historie – inden disse blev gravet bort for altid. Muligheden for at åbne et vindue til Hillerøds tidlige historie kan lyde som lidt af en gave for en arkæolog. Meget er skrevet ned i nyere tid, men arkæologiske udgravninger kan give historien andre nuancer og vise begivenheder, anlægsarbejder og detaljer, som ikke er beskrevet på tryk.
Udgravningen startede i den ende af strædet, som er nærmest Slotsgade. Her ved vi fra gamle kort, hvor der har ligget huse helt tilbage i 1600-tallet. Det så lovende ud, da gravemaskinen blottede nogle store, solide fundamentsten og jordlag med fragmenter af sko, keramik, knapper og dyreknogler fra 1700-tallet. Heldigvis kom også en mønt, som var udgravningens ældste fund: Nogen havde engang tabt en skilling, møntet af kong Hans den Yngre og dateret til 1620’erne. Det virkede lovende, at vi havde fund fra byens tidligste faser!
Her var forventningens glæde nok den største, ligesom den i tidens løb har været for mange, der har modtaget hjemmestrikkede sokker i julegave. For som den smalle grøft blev forlænget videre i retning mod søen, ophørte de fundrige jordlag og der dukkede ikke flere fundamentsten op. Men selv et negativt resultat kan have værdi: Dette gav os nemlig et indtryk af linjen for den ældste bebyggelses afslutning i retning mod søen – og en vished om, at jorden fortsat gemmer på rester af det ældste Hillerød i området, som man i fald, der senere skal laves anlægsarbejde, vil risikere at støde på.
Gaven, der bliver ved at give
Den videre undersøgelse af grøften blev dog ikke forgæves – for ligesom den skuffede strømpemodtager til jul kan få andre gaver at blive glad for i løbet af aftenen, kom der sig nye fund og opdagelser, vi ikke havde forudset: En række særdeles velbevarede pæle viste sig i det kompakte og mudrede ler.
Der syntes at være to forskellige faser af en nedgravet pælerække. Den ene bestod af planker og stolper af genbrugstømmer fra ældre bygninger, placeret med større afstand imellem sig, mens den anden næsten lignede et plankeværk og bestod af tætstående runde fyrrestokke, som var tilspidset i bunden. Pælerækken løb hele vejen fra afslutningen af de fundrige kulturlag og ned til søens kant. Jordlagene bar præg af at have ligget delvist i vand og konklusionen var, at pælerækken udgjorde siden på en kanal, som forbandt søen og et sindrigt system af kanaler længere oppe i byen. Kanalen ses på et kort fra midten af 1800-tallet, men er formentlig sløjfet før 1893, hvor den ikke længere optræder på kortene.
En hilsen til Murer-Tonny
Som en lille sidegevinst, lige så overraskende som en mandelgave, dukkede en murerbalje af zink op fra jorden ved udgravningens begyndelse. Den indeholdt stadig mursten, og var en fin hilsen til strædets navn – selvom det næppe var Tonnys egen balje.
Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.
