Af Gitte Lomholt
Kom jul, kom sne, kom gaver! To ud af de tre er som regel en given ting for de fleste, der fejrer jul nu til dags. Men gaver har ikke altid været en del af julen. Man kan dog stadig forestille sig glæden ved at få overrakt denne fine økse, hvid som sne. Glæden var i hvert fald stor, da arkæologer på en mark ved Favrholm hev den op af den mørkegrå jord en solskinsrig oktoberdag.
De slebne økser er typiske for bondestenalderen (3900-1700 f.v.t), men lige præcis denne økse er ikke så typisk, som man kunne tænke sig. Ejeren af den har nemlig været så glad for den, at den er blevet slebet og skærpet gentagne gange, og derved har den mistet sin oprindelige form. Med stor sandsynlighed var denne økse en tyndnakket økse, hvilket daterer den til cirka 3600-3200 f.v.t. Øksens oprindelige længde er usikker, men kan have været på 12-40 cm, alt efter type. Den bevarede længde er 9,5 cm. Man har forlænget øksens levetid, efter den er knækket, ved at hugge den til, slibe den og derefter skærpe æggen. Nogle steder er øksen blevet slebet mere end andre, hvilket tyder på gentagen skærpning. Det samme viser de patinerede indhak i smalsiden, de er altså blevet lavet for lang tid siden, da de har fået samme matte overflade, som resten af øksen og ikke den klare farve fra et nyt brud.
Selvom øksen i dag nærmest ligner et stykke legetøj, så har den været en hverdagsbrugsgenstand for voksne. Øksen har været tværskæftet og har hovedsageligt været brugt til fældning og bearbejdning af træ. Den har endt sine dage i et vådområde i udkanten af Hillerød, enten lagt eller tabt af sin ejer. Hvad end forklaringen er, så blev øksen for den heldige finder i sandhed den bedste gave.
Flintøksen, der blev fundet på en udgravning ved Favrholm. Foto: Museum Nordsjælland.
Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.