Af Jon Voss
…fortsættelse af Rødgranens historie 1
Indførelsen af rødgranen i Danmark skete i forbindelse med en ny form for skovdrift. Det siger sig selv, at omlægningen af driften var et stort og langsigtet projekt – von Langens projekt blev da også sat på pause i flere årtier. Det var først i 1805, at vi fik en landsdækkende fredskovs-forordning, der skulle sikre træproduktionen i al fremtid.
Skovreformerne kom til at ændre det danske landskab enormt – både i forhold til landskabet, hvor fredsskovene nu lå markant afgrænset fra det omgivende agerland, og i forhold til træsammensætningen i skovene, der blev præget af nye arter som rødgran, ahorn, lærk og skovfyr (genindført af von Langen).
Den nøjsomme rødgran blev for alvor udbredt over hele landet i forbindelse med tilplantningen af de jyske heder og marginale jorder her i Nordsjælland i sidste halvdel af 1800-tallet. Rødgranen blev hovedårsagen til, at de danske skove fra 1880’erne og frem bestod af flere nåletræer end løvtræer.
Selv om rødgranen var – og er – et meget nyttigt træ i skovbruget, var der også ulemper. Rødgranen vokser naturligt i Mellemeuropa og de nordligere dele af Skandinavien, og trives ikke optimalt under danske forhold, hvor nærheden til havet giver mildere vintre og masser af blæst. Rødgran, der står i tætte bevoksninger, er derfor meget udsat for omfattende stormfald.
Rødgranen har også fået på puklen på grund af den meget ringe biodiversitet i de tætte, mørke bevoksninger, hvor der ikke er særlig mange plantearter, der kan trives på den sure bund. Derfor har man i de senere årtier arbejdet for at begrænse arealet med rødgran og andre granarter og fremme arealer med løvskov.
I dag bruges rødgran stadig ofte som juletræ, i tæt konkurrence med nordmannsgran. Nobilis/sølvgran, der ligesom nordmannsgran er i ædelgranfamilien, hvor nålene holder lidt længere, blågran og Omorika-gran (sibirisk gran) er efterhånden også konkurrenter til det klassiske rødgrans-juletræ. Og så er der jo de kunstige juletræer…
En lille nordmannsgran, rødgranens største konkurrent som juletræ. Foto: JohsGje.
Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.