1. december: Parforceheste

Julen i 1600-tallet: Kongernes heste og jagtlandskab

Af Liv Thøger-Aldahl

Kongernes jul i Nordsjælland var afhængig af datidens heste, når herskaberne red på julevisit ad Kongevejen til hest eller i vogn, men også når de red på jagt i de kongelige skove. Det siges, at kongerne holdt meget af heste, der var flotte og ens i deres udtryk, så hestespandet for eksempel matchede, når de trak en hestevogn. Dengang var det særlig fornemt at have magt over naturens skønhed og symmetri, hvilket gjaldt både heste og natur.

Disse skønhedsidealer gjorde Frederiksborghesten, også kaldet ‘Den danske hest’, meget populær, og kongerne fik den avlet i Nordsjælland på Esrum Kloster og Møllegård tæt på Parforcejagtlandskabet i Gribskov og Store Dyrehave ved Hillerød. Denne race var de danske kongers stolthed, og den har derfor sat sit historiske aftryk i Kongernes Nordsjælland og især i UNESCO verdensarven Parforcejagtlandskabet, hvor der var brug for stærke og hurtige heste.

Parforcejagten varede dog ikke helt til jul, men sluttede sidst på efteråret. Herefter gik man på bl.a. på klapjagt efter harer, ræve og vildsvin.

‘Den danske hest fra Det Kgl. Frederiksborgske Stutteri’, 1609. I baggrunden ses Øresund fra Skånesiden med Helsingborg, mens Kronborg skimtes i det fjerne.

Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.