22. april: Bakken i Grønholt Skov

Af Susan Johnsen, museumsinspektør, Nyere Tids afdeling

Det højeste punkt i Hillerød By er Skansebakken, der når op i 80 meters højde. Bakken ligger for enden af Skansevej i Hillerød Øst.

I 1600-tallet omtales Skansebakken som ‘Den høje bakke i Grønholt Skov’, og da hele området, såvel som resten af skovene i Frederiksborg og omegn, fungerede som jagtterræn for kongen i parforcejagtens storhedstid, kan man levende forestille sig kongens jagttelt opstillet på netop Skansebakken, hvor han kunne danne sig overblik og nyde den fantastiske udsigt.

I 1760’erne skriver Erik Pontoppidan i sin ‘Danske Atlas’, at der på en stor bakke i Grønholt Skov, hvorfra der er udsigt over Arresø, Gribskov og Esrum Sø, findes nogle jordvolde, som nok kunne ligne gamle skanser. På Mutterspachs kort fra 1793 hedder bakken faktisk Schanze Bierg, og det er således her første gang bakken omtales som Skansebakken.

Skulle der faktisk være tale om ruiner af rigtige skanser, kunne de enten stamme fra 1628, da Frederiksborg og nærmeste omegn systematisk blev forsynet med skanser, eller fra år 1700, da man i hast forsøgte at gardere sig mod svenskerkongen Carl den XII.

I ‘Tourist i Nordsjælland’ fra 1865, skriver Frederik Algreen-Ussing følgende om udsigten fra Skansebakken: ‘Det er et fuldstændigt cyklorama, der her venter en, og man bør ikke forsømme at tage det i øjesyn; men det må ses med kikkert for at man kan få alt med’.

Ernst Von Der Recke skriver i 1894 til Zachariae om Skansebakken, da han erfarer at denne har købt Skansebakken. Han skriver bl.a.:

‘Det mest overraskede og tiltalende ved dette er næsten at Udsigten viser sig så pludselig: først ved Vandringens Mål kommer den fulde til syne. Er man uden at vende sig nået op til Toppunktet og så standser, og lader øjet løbe Synskredsen rundt, kan man ikke andet end imponeres over det Rundskue man har for sig … under den ses mellem Trækroner det nærliggende Sandviggaards hvide Gavle og Skorstene. På dette Punkt begynder den vide Udsigt, der indtager tre fjerdedele af Synskredsen… På Skovens østside sænke dens Toppe sig; over de prægtige Graners tætsluttende Masse blaaner ‘Esrumsøs vidunderlige Perle’, som man helt overskuer. Ved dens Nordside viser sig en Stribe fladt Sletteland med gule Marker; derover løfter sig skarpt tegnet Kullens prægtige Bjerglinie, der er så ulige alle danske. Østligere følger Klosterris hegn, flydende sammen med de andre Skove, der lukker for Horizonten helt ned til Gurre… Til denne Side – mellem Nord og Øst – er Udsigten rigest og skønnest; man skal her i Landet, vidt og bredt, søge om Magen dertil.’

I dag kendes Skansebakken som en lille grøn oase med et udkigspunkt på toppen og en granitpæl i dens midte.

Skansebakken

Skansebakken ved vintertide.

Læs alle historierne i museets kulturhistoriske forårskalender.