30. april: RAF-hund og Hitler-grise

Af Jon Voss, museumsinspektør, Nyere Tids afdeling

I museets store og spændende materiale fra besættelsestiden findes disse to tegninger. Den første tegning forestiller, ganske uskyldigt, fire grise. Foldes tegningen på en bestemt måde, bliver det straks mere interessant: Grisene bliver pludselig til et lidet flatterende billede af Hitler.

Den anden tegning er også uskyldig i sit udgangspunkt – blot en lille hund der spadserer en tur med en rød ballon i snor svævende over sig. Hvis ballonen svævede lidt lavere, ville den danne midtpunktet i den blå og hvide cirkel. Derved dannes et kendingsmærke som det på flyene fra RAF, Royal Air Force – det engelske luftvåben. Kendingsmærket sad på skroget/fuselagen af de engelske fly, omgivet af en gul cirkel – på vingerne var kendingsmærket blot en blå cirkel med en rød cirkel som centrum.

RAF overfløj jævnligt Danmark, bombede forskellige krigsvigtige mål og nedkastede våben til modstandsbevægelsen, og kendingsmærket blev et stadig mere populært motiv under besættelsen. Vi kender det nok bedst fra de såkaldte RAF-huer – strikkede tophuer med de blå-hvid-røde cirkler, som blev båret af mange danskere, ofte unge piger. Bar man kendingsmærket, var det et udtryk for opbakning til englændernes og de andre allieredes krigsførelse mod tyskerne, der 9. april 1940 havde besat Danmark.

RAF-huerne og tegningerne er blot nogle af udtrykkene for en stadig stigende folkelig modstand mod den tyske besættelse af Danmark. Brugen af RAF-farver kendes fra tidligt i besættelsen, men den generelle modstand øgedes især i løbet af 1943, hvor et tysk nederlag begyndte at synes realistisk. Den 29. august proklamerede tyskerne militær undtagelsestilstand som reaktion på modstandsbevægelsens tiltagende aktiviteter og den danske regerings vægring ved at indføre undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Tyskerne opløste den danske hær og overtog de af flådens skibe, som det ikke var lykkedes mandskabet at sænke eller sejle til Sverige, og internerede en række fremtrædende danskere.

Den folkelige modstand brød ud i lys lue under folkestrejken i sommeren 1944. Her skete der omfattende arbejdsnedlæggelser, og mange danskere gik på barrikaderne i København og andre større byer, i protest mod tyskernes stadig mere restriktive og brutale foranstaltninger over for modstandsbevægelsens aktiviteter – herunder henrettelser, udvidet spærretid og danske nazi-sympatisørers voldelige aktioner. Danskere i Schalburgkorpset og andre organisationer stod bag en række likvideringer og mod-sabotageaktioner – såkaldt Schalburtage.

Tyskerne var stærkt irriterede over symbolske handlinger som at bære RAF-hue, hvilket blev betragtet som en tyskfjendtlig handling. De danske myndigheder skred følgelig ind, og statsadvokaten gjorde i juli 1943 opmærksom på, at ‘Forhandling eller Udstilling af Huer i det engelske Flyvevaabens Farver er en Overtrædelse af Forbudet mod Demonstration i Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 254 af 9. 6. 1941 …’ og at ‘… Udstillinger, Reklamer ved en ensidig Anvendelse af de paagældende Farver kan indeholde en Demonstration.’ Der blev idømt flere hæftestraffe – kortvarige fængselsstraffe – for at bære huer og emblemer med RAF-farver.

De to tegninger stammer fra manufakturhandler Tage Jacobsen, der havde sin butik i Østergade i Gilleleje. Hunden med RAF-ballonen er tegnet af Tage Jacobsens butikselev Elis Taaensen og var udstillet i butikken – efter forbuddet mod anvendelse af RAF-farvekombinationen. Det fremgår af et avisudklip, at Tage Jacobsen derfor blev anklaget af politiet i Helsinge for at have reklameret for RAF og englænderne i strid med de gældende censurregler. Tage Jacobsen forsikrede, at det ikke havde været hans hensigt, men kun at lave en lille sjov tegning med en hund, der holdt en ballon. At farverne på tegningen kunne minde om RAF-farverne var et tilfælde. Tage Jacobsen slap derefter med en kraftig påtale.

Alle historierne i museets kulturhistoriske forårskalender.