1. april: Pest og syfilis i Hørsholm

Af Ida Rosenstand Klahn, afdelingschef, Nyere Tids afdeling

Indtil 1738 var man dårligt stillet i Hørsholm, hvis man blev ramt af sygdom. Egnen havde ellers været hårdt plaget af sygdom, for pesten, som i 1711 især ramte København og Helsingør, hærgede også enkelte byer i Hørsholm Amt.

Alene i Høsterkøb døde 106 personer, hvilket må have betydet, at byen stort set har været uddød. I Rungsted døde 15 personer, mens der i Usserød Huse døde 9. At pesten ikke spredte sig mere må skyldes de strenge forholdsregler, der blev taget: både Høsterkøb og Rungsted blev afspærret, ligesom de afdødes tøj og sengetøj blev tilintetgjort. I alvorlige sygdomstilfælde blev en kirurg tilkaldt fra København, hvilket var et dyrt foretagende.

Amtsforvalter Ulstrups breve til dronningen giver os et indblik i, hvilke sygdomme der var i omløb i 1700-tallets Hørsholm. Udover malaria var der dysenteri, der medførte akut diarre, feber og mavesmerter, og som spredes ved forurenet vand. Den synes at have holdt sig til bestemte gårde, hvor alle beboerne døde. Plettyfus var også udbredt. Det er en sygdom, som overføres via lusebid med en dødelighed på 50%.

De sygdomme, der i 1700-tallet florerede på egnen, er kendetegnet ved at være udbredt på steder, hvor mange mennesker er stuvet sammen, og hygiejnen er elendig. I 1737 kom mange fremmede håndværkere og soldater til Hørsholm i forbindelse med byggeriet på Hirschholm Slot. I kølvandet på det bredte den berygtede sygdom syfilis sig på godset, hvilket yderligere forstærkede amtsforvalterens ønske om en kirurg til egnen. I 1739 imødekom dronning Sophie Magdalene ønsket og ansatte den tyske barbersvend Johan Georg Schwimmer som amtskirurg i Hørsholm.

Barbersvenden Johan Georg Schwimmer fik fri bolig i et værelse ved slottets avlsbygninger, måske boede han i kavalerboligerne, som ses bagerst i billedet? Foto 2016.

Læs alle historierne i museets kulturhistoriske forårskalender.