18. april: Maskinpistol-attrappen

Af Jon Voss, museumsinspektør, Nyere Tids afdeling

Museum Nordsjælland er i færd med at forberede en udstillingsrække i Kulturhavnen i Gilleleje, som skal handle om Danmarks besættelse – og om befrielsen. En af de spændende ting, vi viser frem i en af udstillingerne, er denne maskinpistol-attrap. Den har ligget i en kælder i Gilleleje, før den blev indleveret til museet for nylig, og den stammer formentlig fra besættelsen. Attrappen kan naturligvis ikke skyde, og vi ved endnu ikke, om den er blevet brugt som en slags skræmmevåben af modstandsbevægelsen – f.eks. ved baghold, hvor en tysk soldat, der får stukket løbet i ryggen, næppe vil kunne gætte, at det er en attrap – eller om den bare er et stykke legetøj?

Maskinpistol-attrappen.

I hvert fald ved vi, at modstandsbevægelsen ofte manglede våben, selv om englænderne kastede en del våben ned her på egnen, f.eks. i Gribskov. Et af de våben, som der blev kastet flest ned af til modstandsbevægelsen, var Stengun-maskinpistoler – og det er jo tydeligt, at attrappen ligner en Stengun temmelig meget!

Har du supplerende oplysninger om attrappen, er du meget velkommen til at kontakte Museum Nordsjælland.

En maskinpistol er et fuldautomatisk håndvåben i pistolkalibre (eksempelvis skyder en Stengun med patroner i kaliber 9 x 19 mm Parabellum). Maskinpistoler blev først anvendt af tyske stødtropper i slutningen af Første Verdenskrig og blev meget udbredt i mellemkrigstiden og under Anden Verdenskrig, hvor Sovjetunionen eksempelvis i perioder udrustede hele divisioner udelukkende med maskinpistoler, der var billige og simple at fremstille. Maskinpistoler er efterhånden stort set gået af brug i de fleste hære og erstattet af automatiske rifler, som har større rækkevidde og præcision. Politistyrker bruger dog stadig maskinpistoler, eksempelvis her i Danmark.

En Stengun-maskinpistol, foto: Anno Glomdalsmuseet.

Alle historierne i museets kulturhistoriske forårskalender.