7. april: Jægerens sidste måltid

Af Ole Lass Jensen, museumsdirektør

Nordsjællands ældst kendte begravelse blev for nogle år siden fundet ved Nivå. Den 8000 år gamle grav lå på en boplads sammen med 11 andre fra omtrent samme tid. Graven er stadig bevaret, for den blev skåret ud i en stor jordblok og fragtet til Hørsholm Egns Museum, hvor den nu er udstillet.

Graven rummer to velbevarede skeletter – en mand på omkring 25 år og et barn på 3-4 år. Om det er en pige eller dreng, ved vi ikke. Vi kender heller ikke dødsårsagen. Måske døde de af en sygdom, som ikke har efterladt sig spor. Manden har på et tidspunkt fået et kraftigt slag i baghovedet, som resulterede i et lille kraniebrud, men såret er helet.

Dobbeltgraven, som den ses i museets udstilling. Foto: Arnold Mikkelsen.

De døde har fået en snes tandperler af kronhjort med sig i graven. Perlerne var måske syet på de skinddragter, som de blev begravet i. Under mandens hoved ligger en delvist tilhugget flintsten, der tolkes som et frugtbarhedssymbol, en fallos. Under en stor sten, som ligger øverst i graven, ser der ud til at have stået et lille træfad.

Ganske usædvanligt var en del af mandens maveindhold bevaret. Under udgravningen kunne vi se, at der i bækkenet lå mørk jord med små fiskeknogler. Jorden, der blev undersøgt på Zoologisk Museum, viste sig at indeholde talrige hudtænder fra skrubbefisk. Hudtænderne er omdannede skæl, og det er dem, der gør, at skrubbernes overflade føles ru og stikkende – heraf navnet ‘skrubbe’. Jorden indeholdt også nogle få ryghvirvler af ål.

I midten af mandens bækken ses resterne af maveindholdet.

Der er altså god grund til at tro, at skrubber og ål indgik i et af den afdødes sidste måltider. Indtagelsen af de små knogler kan for eksempel være sket, hvis måltidet bestod af en suppe med fiskekødet i, eller hvis manden har suttet og gumlet på fiskebenene for at få alt ‘det gode’ med.

At vi har rester af et fiskemåltid, stemmer godt overens med, hvad vi ellers ved om mandens kostvaner. Dem kan man belyse ved at måle knoglernes indhold af de stabile kulstofisotoper kulstof 12 og kulstof 13. Fødekæderne i havet og på land har forskelligt forhold af de to isotoper. Det vil afspejle sig i menneskets knogler, så man omtrent kan afgøre, hvor stor en andel af føden, der kom fra havet, og hvor stor en del, der kom fra landjorden. For mandens vedkommende viser målingen, at ca. 50 % af hans føde kom fra havet. Da barnets knogler ikke indeholdt kollagen, kunne der ikke udføres en tilsvarende måling her.

Læs mere

Stenalderjægere ved Nivå

Læs alle historierne i museets kulturhistoriske forårskalender.