Museum Nordsjælland har netop modtaget et særligt detektorfund, fundet nær Torupmagle af Micheal Street, og endda på hans første tur ude med detektoren. Der er tale om en såkaldt Dreipass som kendes fra sen yngre bronzealder og den tidligste jernalder, 800-300 f.Kr.. Små genstande, der er både mystiske og ikke mindst voldsomme – især de, der er skåret direkte ud af menneskekranier.
En Dreipass er tre sammensatte ringe, lidt lige som en Fidgetspinner. Nogle gange er der inderst, mellem ringene et lille mellemrum og nogle gange sidder der en fjerde ring i midten. Dreipassen er mellem 2,5 og 5 cm i diameter og ret spinkle. De er sjældne. I Falling Mose syd for Odder, Østjylland, er der fundet 271 hængesmykker og bronzeringe ofret i mosen, og kun en af dem var en Dreipass. Kun få kilometer fra findestedet ved Torupmagle har Museum Nordsjælland i 2006 ved Højbjerggård, udgravet en bronzestøbeplads fra sidst i yngre bronzealder, samtidig med Torup-fundet, hvor der er blevet støbt snesevis af små ringe. Om ringene til Torup-dreipassen komme derfra skal der nu kigges på.
Dreipasssen kendes fra det meste af Nordeuropa, fra Østrig til Danmark og Sydsverige. Besynderligt nok, så ses de ikke blandt de tusindvis af helleristninger, som kendes fra Skandinavien. Hvilket i følge arkæolog ved Museum Nordsjælland, jeppe Boel Jepsen, er meget besynderligt. Blandt helleristningerne ses knive, sværd, økser og dragtnåle. Men ingen Dreipassen. Ligesom Dreipassen-mønsteret er meget sjældent blandt ornamentikken på genstande af bronze.
Magiske offergaver?
Dreipassen findes i både gravfund og offergaver i moser. Fra de mere velbevarede fund ses de siddende i halsringe, og har altså været en form for smykke. Fra Danmark kendes de kun i fremstillet i bronze. Men fra udlandet kendes de også fremstillet i knogle. Det betyder ikke, at de ikke også har været fremstillet i knogle i Danmark. Gravskikken i yngre bronzealder og tidlig jernalder er dog brandgrave, og i en kremering, så vil sådanne små smykker af knogle gå til, og være næsten umulige at genkende.
Det som gør Dreipassen interessante, er at de må have haft en særlig magi. De har været vigtige. Selvom vi i dag ikke har nogen viden om hvad de symboliserer, så er der ét klart tegn på at en Dreipass har betydet noget bestemt. Fra Sydtyskland, Østrig og Midtfrankrig, fra de tidligste jordfæstegrave, er der bevaret Dreipassen fremstillet i knogle, helt præcist af knogle fra menneskekranier. Man har skåret skiver ud af kranier, boret tre huller og så rettet kanten til, så skiven blev til Dreipass. På enkelte sidder der rester af en ophængning, og fra Juvigny, Frankrig sidder Dreipassen af menneskekranie stadig i en halsring.
Fra Katzelsdorf i Østrig kendes der endda et kranie fra tidlig jernalder, hvor der ses en trepanation udformet som Dreipass.
Lige som meget andet fra forhistorien, så vil vi aldrig rigtigt finde ud, hvad Dreipassen har betydet for de mennesker som bar dem, men fascinerende er disse små enkle smykker i den grad.
Netop nu har Museum Nordsjælland ekstra fokus på de genstande, der dukker op mysitiske steder under fx. renovering af huse eller ejendomme. Genstande, der vidner om vores forfædres tro og overtro og i efteråret 2026 afholder museets arkæologer hele to foredrag om emnet.
