I april 2025 er det 100 år siden, at et museum for første gang slog dørene op i Nordsjælland. Skabt af ildsjæle, som højskolelæreren Anders Uhrskov, der nogle år tidligere havde taget de første skridt til at skabe en museumsforening, som lagde de første trædesten til det Museum Nordsjælland, vi kender i dag.
Vi deler historier fra fortiden, udforsker ufortalte fortællinger og finder nye veje til at skabe forbindelse mellem vores historie og nutid. Fra de ældste fortidsminder som Frederik 2.s kanaler i Hillerød til glemt kulturhistorie, som den store unikke vejsten i Hørsholm eller de små potteskår fundet i en for længst nedlagt brønd, er museets formidlingsarbejde et levende bevis på, hvordan fortiden stadig berører og beriger vores samtid. Både potteskår, vejstenen og kanalerne er beskrevet i dette års årbog. De og bogens andre artikler rummer i år både det velkendte og overraskende – en mangfoldighed, som afspejler museets bredde.
2024 blev året, hvor Hørsholms Egns Museum kunne byde velkommen til en særudstilling om Poul Henningsen, der i sine sidste år boede i Usserød. Historiker Susan Monica Johnsen beskriver i årbogens kapitel 5 flere sider af PH’s liv og arbejde, og vi får et indblik i en person, hvis mangfoldighed vi sandsynligvis aldrig bliver færdige med at udforske.
I en rørende artikel om de jødiske børn, der måtte efterlades i Gilleleje under flugten til Sverige i oktober 1943, bringer Etnolog Søren Frandsen os tæt på en del af historien, som ofte er overset. Tre små skæbner, der blev formet af krigens alvor og deres liv som plejebørn i en lille fiskerby. Det er historier som disse, der minder os om, at Nordsjællands historie har mange dybder og nuancer.
Museets arbejde med kortlægningen af nordsjællandske moselig er fortsat i gang og som det så ofte er tilfældet, leder forskningen og fundene videre til nye og ukendte historier. Arkivar Simon Schultz van Engeland og Phd. Pernille Pantmann beretter om en fascinerende skikkelse: C. B. Jacobsen fra Hillerød, som var manden, der reddede adskillige nordsjællandske moselig fra at blive solgt på det sorte marked eller blot at glide ud i glemslen.
Arkæolog Jeppe Boel Jepsen tager os endnu længere tilbage i tid til en ældre, romersk jernalder, hvor overtro og væsner som puger og vætter spillede en vigtig rolle i befolkningens hverdagsliv – før deres efterkommere; nisserne fik deres plads i vores kollektive forestillinger.
Ph.D. Pernille Pantmann stiller skarpt på, hvordan museet bidrager til Hillerøds byudvikling ved at integrere arkæologiske fortællinger i moderne byrum. Denne artikel reflekterer museets mål om at binde fortiden sammen med nutidens og fremtidens udvikling, så fortiden kan bidrage med at skabe identitet og autenticitet i vores fælles byer.
Historiker og arkivar Anders Dalsager viser en mere nær fortid, hvor han dragende og inspirerende belyser Hørsholm Kommunes udvikling i perioden 1962-1974 gennem konservativ politik og lokale perspektiver. Når jeg vandrer gennem Hillerøds gader og ser de nyklassicistiske bygninger, bliver jeg mindet om vores arkitektoniske arv og de visionære kræfter, der formede den. En af dem er Carl Lundqvist, som med sine karakteristiske bygninger har sat sit præg på byens udtryk. Historiker Ida Rosenstand Faurholdt går i dybden med hans betydningsfulde arbejde i årbogen og bidrager til vores forståelse af, hvordan arkitekturen former vores fælles rum og identitet.
Årbogens sidste tre kapitler overlader vi vanen tro til de tre museumsforeninger, som vi skylder en stor tak for deres arbejde og samarbejde med Museum Nordsjælland. Gilleleje og Omegns Museumsforening har nu i 95 år været en aktiv forening i Gilleleje med fortsat medlemsfremgang og Museumsforeningen Hørsholm og Omegn kunne i år fejre dobbelt 80 års jubilæum.
