Klostermarked og klosterhave søger frivillige

Brænder du for levendegørelse af historien, og har du samtidig hænderne skruet rigtigt på?

Museet søger frivillige til at indgå i vores velfungerende frivillig-korps. Museet søger hjælp til afholdelsen af det hyggelige og familievenlige Æbelholt Klostermarked, som hvert år løber af stablen over en weekend med spændende og sjove aktiviteter for både børn og voksne.

I 2020 bliver Æbelholt klostermarkedet afholdt den 13. og 14. juni. Til markedet har vi hvert år brug for frivillige til alt fra opsætning af boder, pasning af boderne under markedet, madlavning og så videre.

Har du lyst til at være frivillig på Æbelholt Klostermarked skal du kontakte museumsinspektør Susan Johnsen på tlf. 6181 5807 eller på mail smj@museumns.dk.

Klosterhaven

I tilknytning til klosteret er der en meget fin og velpasset klosterhave med medicinske lægeplanter, som munkene i sin tid anvendte til fremstilling af lægemidler. Her søger vi frivillige med grønne fingre til hjælp med pasning af den spændende klosterhave. Vi håber, at du har lyst til at blive en del af Museum Nordsjællands frivilligkorps – fordi det er sjovt at være en aktiv del af et hold, der brænder for historien og skaber noget helt særligt for andre!

Æbeholt Klosterhave - sommer blomster