Græsted Kulturspot: Fund under vejen

Særudstilling på Græsted Torv

Museum Nordsjælland foretager lige nu udgravninger forud for anlæggelsen af den nye vej mellem Græsted og Gilleleje. Ude på de åbne marker afdækkes bopladser fra både jægerstenalder, bondestenalder og jernalder, som viser, at det var meget populært af bo i kanten af Søborg Sø i fortiden.

For at præsentere nogle af de mange fund lokalt, opstiller museet en særudstilling på Torvet i Græsted i Kulturspot, som er Museum Nordsjællands mobile udstillingscontainer.

Åbent mandag d. 2. maj – torsdag d. 3. juni, alle dage fra 7-21. Der er gratis adgang.

De arkæologiske udgravninger ved Søborg Sø

De ældste bopladser stammer fra den tidlige del af jægerstenalderen for godt 10.000 år siden, hvor de første jægere slog sig ned på kanten af Søborg Sø. Sporene efter de første jægere dækker over flere bopladser med fund af knogler og flint. Sidstnævnte var råstoffet til redskaber i form af knive, skrabere, pilespidser og økser.

Knoglerne viser, at man har jaget i de omkringliggende skove, hvilket giver et godt indblik i den fauna, der fandtes i og omkring søen for omkring 9-10.000 år siden. Og det var ikke blot småvildt som stenalderjægerne gav sig i kast med, også skovens kæmper som elg, urokse og kronhjort nedlagde de, og bragte hjem til bopladserne. Søen gav også sit bidrag til den varierede kost, og foruden fisk har man også fanget bæver og sumpskildpadde. Vegetabilsk kost har sikkert også spillet en rolle, men bortset fra hasselnødder er denne del af kosten vanskelig at påvise i de arkæologiske fund.

Stenalderjægernes tætte tilknytning til naturen afspejler sig også i en række fund, der er tolket som offerfund lagt ud i moser og søer. Fundene er tolket som en gestus for at opretholde den gode relation til naturens magiske kræfter og sikre fremtidig jagtlykke. Et sådant fund bl.a. bestående af et par urokser blev for få år siden udgravet ved Fredbogård.

Senere i jægerstenalderen og igen i bondestenalderen vender man igen tilbage til områderne ved Søborg Sø, men det er først i jernalderen, at området for alvor bliver tæt befolket. Området har været meget attraktivt for jernalderens bønder, som har haft deres kvæg gående på de fugtige enge i kanten af søen. Samtidig har man dyrket de gode, højereliggende marker, hvormed man har været selvforsynende med de basale dagligvarer.

Indtil nu er der fremkommet omkring 30 gårde, hvoraf 4-6 er samtidige. De har været fordelt på flere større bosættelser hele vejen langs den gamle søbred. Gårdene har generelt ligget højt i landskabet, dog således at de har ligget i læ for den dominerende vindretning. Rundt om gårdene har der ligget aktivitetsområder med affaldsgruber, brønde, ovne mm. Især affaldsgruberne byder på mange fund, som giver informationer om dagliglivet og datidens levestandard. Pudsigt nok ser vi næsten intet metal på bopladserne, hvilket må skyldes dårlige bevaringsforhold. Netop i denne del af jernalderen er der ellers udstrakt brug af jern til redskaber og bronze til smykkerne. Det er også en tid, hvor man havde omfattende kontakter både regionalt, nationalt og internationalt, og særlige varetyper blev handlet over større afstande. Desværre kan vi endnu ikke konkludere, om almindelige varer, som f.eks. kvæg, blev handlet i større omfang.

Læs mere om museets arkæologiske udgravninger.

Udgravningen på kanten af Søborg Sø.

Udgravning med små og store skovle.