Baby på museum kommer til Gilleleje

Med baby på Museum kommer til Gilleleje den 25. august. En formiddag særligt tilrettelagt for barslende forældre og de allermindste museumsgæster.

Baby på museum kommer til Gilleleje

Med baby på Museum kommer til Gilleleje den 25. august. En formiddag særligt tilrettelagt for barslende forældre og de allermindste museumsgæster.

Der er plads til både babygråd, barnevogne og bæreseler, når Museum Nordsjælland inviterer barslende forældre på en rolig historisk vandring gennem Gilleleje – efterfulgt af kaffe, croissanter og babyhygge i museumshaven.

Efter flere succesfulde arrangemeneter for barslende forældre i Hørsholm og Hillerød er turen nu kommet til Gilleleje.

Den 25. august inviterer Museum Nordsjælland nemlig på barnevognsvandring i det hyggelige fiskerleje og de mindste deltagere behøver hverken kunne gå, tie stille eller være vågne. Deres forældre behøver heller ikke bekymre sig om, hvorvidt de generer andre museumsgæster. Formiddagen er nemlig særligt tilrettelagt for forældre med børn under halvandet år og begynder med byvandring på ca.1,5 km gennem det gamle fiskerleje.

Mange barslende savner steder, hvor de kan få en oplevelse og lidt nyt at tænke på uden samtidig at skulle være bekymrede for, om baby græder, skal spise eller har brug for en pause. Her er det hele en del af præmissen. Man kan gå lidt til og fra, og tempoet bliver sat efter de mindste deltagere.

Rikke Hemmingsen, Projektleder Med baby på Museum, Museum Nordsjælland

Undervejs fortæller Museum Nordsjællands formidler om livet i Gilleleje før og nu. Turen kommer forbi nogle af byens gamle boliger og gør ophold ved steder, hvor både fiskerlejets hverdagsliv og de dramatiske begivenheder under besættelsen stadig kan mærkes.

Børn midt i Gillelejes dramatiske historie

Deltagerne kan blandt andet blive klogere på de danske jøders flugt til Sverige – og på de allermindste børn, der blev efterladt i Gilleleje af frygt for, at deres gråd ville afsløre familien på flugt over Øresund. De hører også om børnenes genforening med deres forældre.

Entré til Gilleleje Museum, kaffe og crossainter er også inkluderet i prisen. Foto Peter Leschly for Museum Nordsjælland.

Der er også plads til fortællinger også om en mere fredelig barndom i fiskerlejet i årene efter krigen. En tid, hvor selv små børn færdedes på egen hånd, mens kvinderne passede hus og hjem, og mændene var på havet.

Gillelejes historie rummer både de helt store begivenheder og det nære hverdagsliv. På denne tur ser vi byen, men med udgangspunkt i børnene. Det er en oplagt mulighed for at blive klogere på byen og samtidig give nye perspektiver på børnelivet i dag sammenlignet med dengang.

Rikke Hemmingsen, projektleder, Med baby på Museum, Museum Nordsjælland.

Arrangementet finder sted tirsdag den 25. august kl. 9.45–12.00. Mødestedet er foran den røde port til Gilleleje Museum, Østergade 20. En billet koster 95 kr. plus billetgebyr og inkluderer kaffe, croissant og adgang til museet. Babyer deltager gratis.

Kaffe og crossainter i museumshaven

Selve vandringen tager tre kvarter, og derefter inviteres deltagerne indenfor på Gilleleje Museum – eller ud i den hyggelige museumshave, hvis augustvejret tillader det. Her er rigeligt med kaffe, crossainter og mulighed for at besøge museets udstillinger om fiskerliv gennem tiden og om oktober 1943. Alt er inkluderet i prisen. Der er også puslefaciliteter og mulighed for at amme og varme en flaske.

Med Baby på Museum

  • Med Baby på Museum er en del af en række nye initiativer fra Museum Nordsjælland, der er særligt tilrettelagt for forældre med helt små børn. Der afholdes arrangementer i Hillerød, Gilleleje og Hørsholm i løbet af 2026.
  • Museum Nordsjælland samarbejder med Willumsens Museum, Museum Helsingør og Industrimuseet Frederiks Værk, som også tilbyder arrangementer målrettet barslende forældre og deres babyer i 2026.
25. august 2026

Med Baby på Museum i Gilleleje

09:45 - 12:00

Læs mere

Historisk familievandring med arkæologiske pauser

Gå tur i smuk natur – undervejs møder I arkæologer, der fortæller om historiske kulturspor.

Leder du efter inspiration til oplevelser i sommerferien?

På alle vores museer er der noget at opleve, lave og lære hele sommeren.

Start sommeren på Hillerød Bymuseum med morgenbrød, byhistorie i børnehøjde og hygge på tværs af generationer.