Indlæser Arrangementer

Vild med insekter på Æbelholt Kloster

Æbelholt Kloster

Æbelholt 4, 3400 Hillerød, Danmark

Vild med insekter på Æbelholt Kloster

Æbelholt Kloster

Æbelholt Kloster Æbelholt 4, 3400 Hillerød, Danmark

Klosterhaven på Æbelholt Kloster vrimler med smukke planter og fine insekter. Lav jeres egne sommerfugle, edderkopper eller larver af ståltråd og snor og gå på opdagelse i ruinerne af Nordens største augustinerkloster lige uden for Hillerød.

Onsdag, lørdag og søndag kl. 11 – 16, fra lørdag d. 27. juni 2026 – søndag d. 9. august.

Find inspiration i klosterhaven til at lave dine egne insekter.

Klosterhaven rummer et utal af helbredende planter, farver og former, som kan studeres på de smukke gange i haven.

Praktisk

Dato: Onsdag, lørdag og søndag kl. 11 – 16, fra lørdag d. 27. juni 2026 – søndag d. 9. august.

Pris: Gratis adgang for børn og unge under 18 år. Voksne 40 kroner. For årskortholdere er der fri entré for kortindehaver, samt en voksen ledsager.
Børn kun i følge med voksen.

Sted: Æbelholt Kloster, Æbelholt 4 (ved Isterødvejen), 3400 Hillerød.

Se de over 100 skeletter i det lille museum, og nyd en is, madpakke eller kop kaffe midt i den grønne have.

Køb klosterplanter

Du kan også købe planter med hjem – dyrket i klosterhaven af museets frivillige. Akkurat som munkene gjorde det for hundreder af år siden.

Æbelholt Kloster

Midt i det smukke nordsjællandske landskab gemmer sig resterne af et af Danmarks mest betydningsfulde middelalderklostre: Æbelholt Kloster.

I dag kan du gå på opdagelse blandt de stemningsfulde ruiner og på det lille museum er der skeletter fra gulv til loft, og hver især fortæller de en historie om lægevidenskab, liv og død i middelalderen.

Med sin idylliske placering fem kilometer vest fra Hillerød er både klosterhave, ruinerne og det lille museum et oplagt udflugtsmål for både børn og voksne: Til en picnic, en familietur eller til at blive klogere.

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.