Under gulvet, på loftet og inde i væggen er det første af to foredrag i efteråret, hvor vores arkæologer med udgangspunkt i fund og folketro åbner op til en verden af ældgamle praksisse. Og måske – måske ikke – fortsat kan findes paralleller til i nutidens familietraditioner.
Hjem Arrangementer Under gulvet, på loftet og inde i væggene
- 23. september 2026
- 19:00 - 21:00
Under gulvet, på loftet og inde i væggene
- Foredrag
Hornbæk Sognehus
Kirkestien 1, 3100 Hornbæk
- Museum Nordsjælland
- 80 kr.
Hjem Arrangementer Under gulvet, på loftet og inde i væggene
- 23. september 2026
- 19:00 - 21:00
Under gulvet, på loftet og inde i væggene
- Foredrag
Hornbæk Sognehus
Hornbæk Sognehus Kirkestien 1, 3100 Hornbæk
- Museum Nordsjælland
- 80 kr.
Datidens overtro
Små skåle gemt i vægge, søpindsvin under gulvet eller kranier under dørkarme. Vores arkæologer finder og modtager massevis af beviser på vores forfædres overtro: i dette foredrag, kan I blive klogere på variationerne af datidens overtro, når arkæolog Jeppe Boel dykker ned i tidligere tiders overtro.
Miniature-lerkar fundet under udgravning af jernalderhus; et husoffer.
Mange kender hesteskoen over døren. Men hvorfor dukker der undertiden en gammel krukke under gulvet i gamle hus, når de renoveres?
Eller hvorfor ligger der et forstenet søpindsvin oppe under tagskægget, når det nye stråtag skal lægges?
Eller hvad er de gamle knogler, der ligger ude under gulvet i stalden?
Svaret er: det er tidligere tiders forsikringspolicer! For meget kunne gå galt på landet i gamle dage, og man forsikrede sig derfor efter bedste evne. Med en lid til søpindsvin, knogler og andre genstande, der kunne holde dårligdomme, ondskab og død fra hjemmet.
Søpindsvin fundet under gulv i hus i Pårup.
Praktisk
Vores arkæologer finder og modtager massevis af beviser på vores forfædres overtro: i dette foredrag, kan I blive klogere på variationerne af datidens overtro.
Dato: Onsdag d. 23. september, kl. 19 – 21.
Pris: 80 kr. + billet gebyr. Billet købes på Nationalparkbooking.
Sted: Hornbæk Sognehus, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk.
Parkering: Foran Sognehuset.
Arrangementet er en del af et projekt om at samarbejde med borgerne om, at indsamle viden om fortidens trosforestillinger i Nordsjælland manifesteret ved små gemte genstande på uventede steder.
Hekseskud og hestesko fundet i forbindelse med udgravningen af en bro ved Hillerød.
Vis os jeres overtroiske fund
I forbindelse med foredragene efterlyser Museum Nordsjælland endnu flere eksempler fra hele Nordsjælland. Hjælp os med at indsamle udtryk for nordsjællandsk folketro, – kender du til, eller har du selv oplevet ”spøjse fund” i forbindelse med ombygning eller renovering i dit eller dine forfædres eller naboers huse, så vil vi rigtig gerne høre om det.
Send din beretning til efterlysning@museumns.dk
Du behøver hverken eje genstanden eller have et fotografi. Men fortæl os gerne:
- Hvor genstanden blev fundet.
- Hvor i bygningen den lå.
- Hvad du ved om husets alder og historie.
- Om du har billeder, tegninger eller kort.
Hestekæbe fundet under udgravning af smedje i Jonstrup. Dateret til 1500-tallet.
Kom med til arkæologiske foredrag
Der er arrangeret to foredrag om datidens overtro og fund.
- Første foredrag er d. 23. september: “Under gulvet, på loftet og i væggene” ved arkæolog Jeppe Boel. Køb billet til Under gulvet, på loftet og i væggene.
- Andet foredrag er den 22. oktober: Fra tro til folketro ved arkæolog Pernille Pantmann. Køb billet til Fra tro til folketro.
Begge foredrag afholdes i Hornbæk Sognekirke fra kl. 19-21.
Ofrede koben fra jernalderen med hvid sten.
Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.
Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.




