Hannibals mor Pia Rosenbaum ringer til ham hver dag. Selvom han er en voksen mand. Lige som Pias mor ringede til hende hver dag, så længe hun levede.
I de senere år er Hannibal og Pia begyndt at spekulere over, om det daglige telefonopkald er udtryk for en ængstelse, der er gået i arv fra den generation i familien Rosenbaum, som i oktober 1943 flygtede til Sverige.





