Indlæser Arrangementer

Jul på Hillerød Bymuseum

Hillerød Bymuseum

Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød

Jul på Hillerød Bymuseum

Hillerød Bymuseum

Hillerød Bymuseum Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød

Julen er traditioner, hygge, historie og måske lidt søde sager. Det er nærvær og minder og ikke mindst mulighed for at være sammen med dem, vi holder af.

Lørdag d. 21. og søndag d. 22. november inviterer Museum Nordsjælland indenfor i de perfekte rammer til netop alt det, når vi traditionen tro inviterer store og små til jul i det gamle fine Hillerød Bymuseum i Frederiksborg Slotshave.

Jul for alle

Museet er som altid smukt pyntet op med julepynt og granguirlander.

Den gamle sjove kaffenisse finder sig tilrette i den gamle købmandsbutik i Tidens Gade – så alle kan opleve en del af Hillerøds julehistorie og de mange julehjerter.

Julehjerter og meget mere

På begge etager er der sørget for de bedste rammer til at hygge sig på tværs af generationer med kreative sysler, så både små og store hænder er beskæftigede.

Hvad du ønsker...

Jul på Hillerød Bymuseum er familie tid og historie på én og samme tid, for eksempel kan nutidens mindste få et indblik i, hvordan det var at holde jul, da nutidens voksne var barn.

Ønskede de sig det samme legetøj som børn ønsker sig i år? Det bliver alle lidt klogere på, når det fine ønskejuletræ, skal udfyldes med ønsker gennem årene.

Nisselandskab

I 2025 begyndte vi på et nisselandskab med Hillerød Bymuseum som centrum blandt vat og små nisser i alle farver og former.

Mange kom forbi og skabte deres egne nisser, så i år finder vi et større bord, så de små nissefolk kan få flere huse, træer og venner.

Hjælp os med det og mange andre sjove aktiviteter, når vi slår dørene op til jul på Bymuseet.

 

Juleaktiviteter

  • Lav det flotteste nisselandskab – i år bliver det endnu større. end sidste år og du må også lave noget du tager med hjem.
  • Pynt julekager.
  • Dekorer din egen julekugle.
  • Skyd nisser afsted med nissekatapulten.
  • Hjælp os med at fylde ønsker på vores store ønsketræ og se hvad man ønskede sig i gamle dage.

 

Og meget mere, der skruer op for den gode julestemning.

Leif er danmarksmester i julehjerter og har flettet mange unikke og smukke julehjerter.

 

Gløgg, søde sager – og julegaver

Museets butik har åbent og sælger æbleskiver med syltetøj og flormelis, samt gløgg, så der også er noget til den søde juletand. I butikken har vi flotte gammeldags juleklippeark og andre små fine ting og sager, der måske vil gøre sig godt under juletræet og som mandelgave.

Praktisk

Dato: Lørdag d. 21. og søndag d. 22. november, kl. 10. – 15.

Pris: Gratis adgang for børn og unge under 18 år. Voksne 60 kroner. Børn kun i følge med voksen.

For årskortholdere er der fri entré for kortindehaver, samt en voksen ledsager.

Bemærk at nogle aktiviteter koster et mindre beløb. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Sted: Hillerød Bymuseum, Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød. Museet ligger 800 meter fra Hillerød Station.

Parkering: Parkering på Batzkes Bakke ved Hillerød Bymuseum og ved Slots Bowl.

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.