I dag er Tisvilde Hegn smuk, kuperet skov og det er svært at forestille sig, at der for godt 200 år siden lå et helt bart landskab med flyvesands-klitter og lyng efter en klimakatastrofe. Men det er ikke desto mindre tilfældet.
På denne smukke 5 kilometer lange vandring vil arkæolog Kjartan Langsted og historiker Jon Voss fortælle om sandflugten, sandflugtsbekæmpelsen og skovrejsningen i området. Der bliver også plads til spændende fortællinger om Asserbo Slotsruin, der rummer et væld af historier.



